Boost dine e-mailmarketing kampagner med AI

Som med mange andre områder indenfor digital marketing har kunstig intelligens også vist sit potentiale inden for e-mailmarketing. 

Men for at udnytte AI effektivt til at forbedre din e-mailmarketing-strategi er det afgørende at have den nødvendige forståelse og ekspertise inden for området. 

Derfor ser vi nærmere på de områder, hvor AI kan være nyttig i e-mailmarketing, hvilket spænder lige fra segmentering og personalisering til optimering af indhold og analyse af performance. Dette inkluderer de vigtigste teknikker, der bidrager til at forbedre dine åbningsrater, klikfrekvens og engagement i dine fremtidige e-mail-kampagner. 

 

Sådan kan du implementere AI i din e-mailmarketing-strategi 

AI har mange forskellige anvendelsesmuligheder inden for e-mailmarketing, der bidrager til en bred vifte af muligheder, som du kan integrere i din strategi.

Vi har opstillet nogle af de mest almindelige områder, som kunstig intelligens kan bidrage til:

    1. Dataanalyse: AI gør det muligt at analysere tidligere mails performance for at identificere optimeringsmuligheder. Dette omfatter bl.a. sendetidspunkter og de mest effektive emnelinjer baseret på tidligere klikmønstre etc.

 

    1. Tilpasning af indhold til specifikke målgrupper: Ved at analysere forbrugerdata kan AI levere og målrette skræddersyet indhold, der appellerer direkte til målgruppens interesser og behov.

 

    1. Oprydning af inaktive e-maillister: AI kan identificere inaktive abonnenter, som potentielt kan skade din leveringsevne. Ved at fjerne disse abonnenter kan du øge chancerne for, at dine e-mails når frem til modtagerens indbakke og ikke ender i spam.

 

    1. AI-genereret content creation: AI kan producere tekstindhold af høj kvalitet, benyttes som inspirationskilde til idégenerering, foretage korrekturlæsning og oversættelse samt skabe og redigere visuelt indhold.

 

    1. AI-drevet personalisering og segmentering: AI gør det muligt at inkludere relevante kundedata automatisk i dine e-mails. Teknologien kan ligeledes opdele dine kampagner i forskellige segmenter og generere produktanbefalinger baseret på kundernes tidligere adfærd etc.

 

 

AI-drevet indholdsoptimering til e-mails

Mens utrolig mange virksomheder kæmper om opmærksomheden i en fyldt mailindbakke, kan det være udfordrende at skabe overbevisende indhold, der skiller sig ud fra mængden. 

Men i takt med udviklingen inden for kunstig intelligens er det ved hjælp af OpenAI muligt at skabe mere personligt og engagerende indhold på tværs af forskellige aspekter af dine e-mailkampagner. 

Særligt ChatGPT har spillet en afgørende rolle i udviklingen og har revolutioneret, hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens til at forbedre e-mailmarketing.

Ved hjælp af Code Interpreter-pluginnet er det muligt at uploade forskellige former for data og dokumenter, som systemet kan analysere, bearbejde og komme med forslag til mulige optimeringstiltag. Disse forslag kan efterfølgende implementeres i e-mailkampagner for at øge effektivitet og målretning.

Udover dette kan sprogmodellen hjælpe med at identificere trends og mønstre i e-mailkampagner, komme med alternative versioner af mails til testbrug, fungere som en hjælpende hånd til idégenerering samt opdele din mailliste i relevante segmenter etc.

AI-drevet copywriting af e-mails

ChatGPT favner bredt, men der findes også andre AI-værktøjer, der kan bruges i forbindelse med content creation, og som kan støtte processen med copywriting. 

    • Ens for disse værktøjer er som udgangspunkt, at teknologien kan hjælpe med at overvinde skriveblokering ved at generere idéer og udkast, som kan danne grundlag for dine e-mails.

 

    • Derudover kan AI bidrage til at skabe en sammenhængende tråd og tilgang til dine e-mails ved at binde dem sammen under et overordnet tema eller paraplyemne.

 

    • Den kan også assistere med at formulere fængende emnelinjer og CTA’er, som øger sandsynligheden for, at modtagerne åbner og interagerer med dine e-mails.

 

    • AI er desuden i stand til at udføre korrekturlæsning samt omdanne eventuelle blogindlæg til sektioner, der kan anvendes i nyhedsbreve. 

 

Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan udgøre et værdifuldt aktiv i din e-mailmarketingstrategi. Det er dog essentielt at huske, at resultatet af outputtet afhænger af den mængde viden, information og kontekst, du giver den. Derfor er det afgørende at arbejde aktivt på at hjælpe teknologien med at forstå din målgruppe og din forretning så præcist som muligt.

AI-drevne kreativer og grafik

På samme måde som AI har haft en indvirkning på tekstindhold og copywritting har udviklingen også taget fart inden for visuelle og kreative elementer, hvilket også er relevant i forbindelse med e-mailmarketing.

Ved brug af tredjepartsværktøjer som Midjourney og Canva AI har du mulighed for at uploade diverse produktbilleder, der fortsat mangler redigering, og få teknologien til at fjerne baggrunden, skygger og diverse fejl uden videre, som tilskynder til en hurtigere og mere bekvem proces. 

Teknologien kan tilmed bidrage til at lave visuelle elementer, forbedre nuværende designs og komme med alternative forslag og idéer til nye versioner, der kan bruges i forbindelse med udvalgte kampagner. 

Så hvis du formår at implementere og bruge teknologien i overensstemmelse med dine mål og behov, har AI potentiale til at forbedre både effektiviteten og kvaliteten af din copywritingproces samt udførelsen af visuelle kreativer til fremtidige kampagner.

Personalisering og segmentering med AI

Personalisering og segmentering er i den grad et område, hvor AI også har haft en stor indvirkning på optimering af e-mailkampagner. Teknologien muliggør automatisk integration af omfattende kundedata i e-mails. 

Baseret på relevant og grundig dataanalyse, såsom kundeadfærd, købshistorik og demografiske oplysninger, kan AI-algoritmer generere mere personligt og målrettet indhold, der er skræddersyet til individuelle modtagere og specifikke segmenter. 

På denne måde øges sandsynligheden for interaktion, da indholdet bliver mere relevant for den enkelte modtager. Dette omfatter muligheden for personalisering af emnelinjer, tilpasning af de enheder som e-mails åbnes på, indholdet som de enkelte har vist interesse for, og endda valg af det mest hensigtsmæssige sendetidspunkt. 

Data, der er koblet til forbrugeradfærd, som dermed inspirerer til hyper-personaliserede e-mails med indhold, der resonerer med hver enkelt modtagers unikke præferencer.

Denne AI-teknologi tager primært afsæt i maskinlæring og er noget, som er forbedret de seneste år. Dette har resulteret i mere effektive algoritmer og automatiserede produktanbefalinger, der blandt andet har gjort det muligt at personalisere produktsortimentet baseret på kunders interaktion på hjemmesiden, hvilket i høj grad styrker retargeting. 

Et eksempel på udviklingen inden for automatiseret personalisering inkluderer værktøjer som Clerk.io og Alvas.ai. Disse er eksempler på generative AI-værktøjer, der specialiserer sig i at analysere, kategorisere og generere hyper-personaliseret indhold til e-mails.

Ved udførelsen af en kvalitativ personanalyse, der tager højde for forskellige faktorer som køn, formålet med produktkøbet, personens bopælssted og endda vejrforholdene på det pågældende tidspunkt, er teknologien i stand til at skabe hyper-personlige tekstbeskeder, der er skræddersyet til den enkelte modtager. Dette er baseret på toneleje, personlige karakteristika og unikke produktinteresser.

 

Fordele ved AI i e-mailmarketing 

At inkorporere AI i dine arbejdsprocesser inden for e-mailmarketing bringer en række fordele med sig, som kan forbedre effektiviteten af din e-mailstrategi. Når du giver AI mulighed for at udføre dybdegående analyser, generere kreative indholdsforslag og automatisere flere opgaver, frigives værdifuld tid, der kan investeres andre steder.

Desuden bidrager teknologien til bedre indhold, både hvad angår tekstforfatning og kreativer. Blandt andet ved at levere mere personligt og relevant indhold, der tilskynder til større engagement og øget salg. Dette giver incitament til højere ROI i takt med en reducering af antallet af irrelevante og ineffektive e-mails.

Samlet set hjælper AI i e-mailmarketing med at strømline processen, levere bedre resultater og sikre, at du sender målrettede og relevante e-mails. Områder som i sidste ende forbedrer dine kampagner, både hvad angår åbningsrater og klikfrekvens. 

 

Kom i gang med at effektivisere din e-mailstrategi

Selvom AI kan anses som en værdifuld samarbejdspartner, kan det ikke erstatte den menneskelige faktor i din e-mailmarketingstrategi. AI kan udføre opgaver effektivt og hjælpe med at træffe datadrevne beslutninger, men den kan ikke tænke strategisk, forstå brandets unikke stemme eller skabe tætte relationer med kunderne. Menneskelig overvågning og redigering er stadig nødvendig for at sikre, at din e-mailmarketing er i overensstemmelse med din virksomheds vision. 

Teknologien kan være nyttig under alle processer i kunderejsen, men sørg for at være skarp på formålet for din e-mail, så du kan sætte de rette kriterier for AI’en, der på baggrund af data kan generere det bedste udbytte. 

Formår du at udnytte de mange fordele, som AI tilbyder, kan du skabe mere personligt og relevant indhold, hvilket bidrager til bedre resultater og en stærkere tilknytning til din målgruppe. 

Så hvis du ikke allerede har inkorporeret AI i dine arbejdsprocesser i dag, er der masser af gode grunde til at komme i gang med at udforske, hvilke AI-drevne muligheder, der kan skabe værdi for din e-mailmarketing.