Henvisnings ekskluderinger til webshops

henvisningsekskluderinger

Det er vigtigt at lave ekskluderinger for sine betalingsgateways i Analytics, fordi salgene gennem shoppen, kan blive tildelt disse kanaler. Det giver et forskruet overblik for hvilke kanaler, der fungerer på webshoppen – og bl.a. hvilke Google Ads kampagner, der performer.

Hvad er en betalingsgateway?

En betalingsgateway er den betalingsgateway, du benytter på dit website. Det er forskellig fra udbyder til udbyder, samt CMS til CMS, hvilken betalingsgateway, der bliver benyttet.

Hvor mange er der?

Nedenfor er der lavet en liste med nogle af de betalingsgateways, som bliver brugt mest flittigt på det danske marked.

Venligst bemærk, at det ikke er en komplet liste, fordi der findes mange betalingsgateways.

Hvorfor skal de ekskluderes?

Når kunden foretager et køb og checker ud i din webshop, vil salget formentlig blive tildelt denne betalingsgateway, hvis der ikke er lavet en henvisningsekskludering. Også selv om kunden i realiteten fandt produktet gennem eksempelvis Google Ads.

Dvs. du har ikke noget overblik over hvilken kampagne eller kanal, der i realiteten lavede salget. Man kan godt filtrere sig frem til, hvilke kanaler der lavede salget til henvisningen for betalingsgatewayen alligevel, men det er der en del bøvl i – sagt på godt jysk.

Hold øje med dine referrals

Hold øje med din Google Analytics, for at sikre dig, at der ikke dukker en betalingsgateway eller anden kanal op. Kommer der en betalingsgateway frem, og denne ikke skal have tildelt salget, så skal du sørge for at opdatere din liste med henvisningsekskluderinger.
Hver e-handels platform og betalingsgateway har sine egne stier, hvorfor det er vigtig at tilføje nye, hvis der skulle skiftes CMS eller betalingsgateway.

Især med SSL migrering eller migrering til et nyt CMS, vil du kunne opleve, der vil dukke nye refererende kilder op på din liste.

Du behøver ikke nødvendigvis sidde og gennemgå dette hver uge, da der ikke vil være noget at finde så ofte. Men en god tommelfingerregel er, at foretage dette hver gang du laver en større ændring på din shop.

Hvordan gør du?

For at kunne tilføje eller redigere i henvisningsekskluderinger i Google Analytics, skal du have tilstrækkelig med rettigheder på Ejendoms-niveau. Du skal som minimum have redigeringstilladelse.

Guide til henvisningsekskluderinger i Google Analytics

analytics-settings

  • Midtekolonne, ”Ejendom” -> ”Sporingsoplysninger” -> ”Liste over henvisningsekskluderinger”:

henvisningsekskluderinger

  • ”+Tilføj ekskludering af henvisningswebadresse”
  • Indtast den fulde URL (uden www og http/https)
  • Gentag, til du har alle ekskluderinger med

Listen for henvisningsekskluderinger

  • pay.dandomain.dk
  • ssl.ditonlinebetalingssystem.dk
  • secure.quickpay.net
  • dd.onpay.io
  • publicmobilepay.danskebank.com
  • dankort.modirum.com
  • acs.dankort.modirum.com
  • payment.quickpay.net
  • secure.viabill.com
  • betaling.wannafind.dk
  • public.mobilepay.dk
  • secure5.arcot.com
  • acs4.3dsecure.no
  • acs3.3dseure.no

Tilføj evt. også dit eget domænenavn (uden www, http, etc.), for at sikre salget ikke bliver tildelt dit eget domænes henvisning.

NB: Dette er ingen komplet liste, men udelukkende nogle af de henvisningskilder vi oftest falder over, og som bør ekskluderes.