Ring mig op

ROAS - Hvad er det?

ROAS: Et nøglebegreb i din online markedsføringsstrategi

Hvad end du driver en lille webshop eller sidder med ansvaret for en stor virksomheds betalte annoncering, så er ROAS et nøglebegreb, der ikke er til at komme udenom, når det gælder markedsføring ved hjælp af Google Ads (tidligere AdWords). Derfor har du måske allerede stiftet bekendtskab med udtrykket ROAS, da det ofte bruges som et måleinstrument i denne sammenhæng. Uanset dit kendskab til ROAS, så læs med her, og bliv endnu klogere på, hvorfor det er et vigtigt begreb og ikke mindst, hvordan du selv udregner ROAS for dine egne Google Ads-annoncer.

Hvad betyder ROAS?

Lad os først og fremmest slå fast, hvad der ligger bag de fire bogstaver. ROAS er kort for ”Return On Ad Spend” og bruges til at måle effekten af din markedsføring i bl.a. Google Ads, men også andre annonceringskanaler.

ROAS-tallet viser, hvor mange gange du får dine annoncekroner igen i omsætning og kan dermed bruges til at beregne afkastet af en kampagne i forhold til omkostningerne ved den. Netop fordi ROAS kan fortælle dig noget om, hvor godt dine penge er givet ud til en given kampagne, kan den også bruges til at evaluere på, hvilke metoder der virker, hvor der skal justeres, og hvor der skal sættes ind med andre tiltag.

Sådan beregner du ROAS

ROAS udregnes ved at holde annonceomkostningerne op mod omsætningen, du har fået ud af annoncen i en given periode. Det er med andre ord måden, hvorpå du kan udregne hvor meget du har omsat for i forhold til, hvor mange penge du har brugt på annoncerne. Udregningen kan laves på én udvalgt annonce, en udvalgt annoncegruppe, en hel Google Ads-konto eller et enkelt søgeord.

Omsætning / Omkostninger = ROAS

Lad os tage et eksempel. En virksomhed bruger 5.000 kroner på en annonce på en måned. I samme måned har annoncen omsat for 50.000 kroner, hvilket giver en ROAS på 1000% eller 10. Du har altså fået din investering i Google Ads 10 gange igen i omsætning, før udgifter er trukket fra. Med andre ord: for hver krone, virksomheden har brugt på annoncen, er der omsat for 10 kr. Jo højere ROAS er, des flere penge har du omsat for pr. investeret krone. I grove træk kan en ROAS-beregning fortælle dig, om kampagnen har været pengene værd eller ej, og om det er den rette måde at annoncere på for virksomheden.

Hvad er en god ROAS?

Hvis svaret på spørgsmålet var entydigt, så ville det ikke blive stillet så ofte, som det gør. For hvad er det, der gør, at en ROAS bliver betragtet som god? Svaret er tvetydigt, fordi det som oftest både afhænger af din forretning, branche og ikke mindst af, hvor stort dækningsbidraget er på salget af dine produkter eller services. Hvad man skal holde sig for øje er nemlig, at ROAS blot viser, hvad du har omsat for pr. investeret krone – og ikke hvad du har tjent på bundlinjen. ROAS er et udtryk for en annonces præstation og ikke et retvisende billede af virksomhedens generelle sundhed.

Man møder forskellige tommelfingerregler for, hvad en ROAS bør ligge på. Der findes ikke nogle tommelfingerregler, da både en ROAS 2 og ROAS 20 kan være god. Har du en ekstremt lav dækningsrate, skal din ROAS være rigtig høj. Har du en høj dækningsgrad, kan du holde til en lavere ROAS, men også få meget mere volumen igennem.

Et eksempel for tøjbranchen, er at deres avance normalvis ligger mellem 30-50%. Derfor kan ROAS-målsætningen i dette eksempel svinge fra 2,5 – 3,5, som min., for at det er en neutral forretning. Alt over er en positiv forretning.

OBS: Husk at holde øje med afkast på andre kanaler også, der kommer på baggrund af din annoncering. Så du ikke tager beslutninger ud fra direkte omsætning fra annoncering. Men også tager højde for andre kanalers påvirkning, på baggrund af annonceringen. Det gøres som regel igennem attributionmodeller eller flerkanalstragte i Google Analytics.

Skal man stile efter så høj en ROAS som mulig?

Ja og nej. En høj ROAS, sikrer dig at din bundlinje følger med. Men det sætter helt automatisk også en begrænsning på, hvor mange penge du kan bruge på de forskellige kampagnetyper.

Jo lavere ROAS-målsætning du har, jo mere volumen vil du kunne få igennem.

Lad os tage et tænkt eksempel:

Vi bruger 10.000kr på en måned på Ads. Denne omsætter for 100.000kr.

Det svarer til en ROAS 10, og som for de fleste vil være en god forretning.

Men hvad hvis vi kan bruge 100.000kr på en måned på Ads, med en omsætning på 700.000kr?

Det svarer til en ROAS 7.

Det er en merudgift på 90.000kr til annonceringsbudgettet, men skaber også en meromsætning på 600.000kr. Vil det være en god forretning for dig? Det er en udregning du skal lave, for at kunne vurdere hvordan din annoncering skal køre – og det er en meget vigtig information, for at sikre der ikke er noget der går ud af kontrol.