Ring mig op

Vælg det rette format til YouTube annoncering

youtube

YouTube er det medie, mange forbinder sjove videoer, vlogs, DIY og andet tidsfordriv – men faktisk er YouTube den andenstørste søgemaskine i verden næst efter Google. Der er med andre ord noget, der tyder på, at folk i høj grad benytter sig af den enorme mængde data, der bliver delt i form af de mange tusind timers video, som uploades dagligt. Derfor er YouTube ikke overraskende en attraktiv platform for virksomheder og annoncører, som ønsker at promovere et brand, produkt eller en service.

Fra YouTube til hele verden

YouTube er som bekendt ejet af Google og bruges hyppigt af folk, der søger viden om specifikke produkter eller inspiration, før de går videre med et køb. Derfor er YouTube-annoncering især anvendeligt, hvis du har en brandkampagne eller et produkt, du gerne vil have skabt større kendskab til. Annoncering gennem YouTube kan du potentielt ramme hele verden – platformen er tilgængelig i over 70 lande, på mere end 60 forskellige sprog og har over 1 milliard brugere.

YouTube annonceringsformater

YouTube tilbyder forskellige annonceringsformater – heriblandt både video- og non-videoannoncer. Det giver dig som annoncør rig mulighed for at skræddersy din annonceringsindsats, så du rammer din målgruppe der, hvor der er bedst potentiale. Her får du en kort gennemgang af de forskellige formater, hvor de vises, og hvilke fordele og ulemper de hver især har.

TrueView ads:

TrueView – også kendt som skippable-ads – er den form for videoannoncer, der vises i begyndelsen, i midten eller efter din video. Dette format tillader brugerne at skippe annoncen efter 5 sekunder. TrueView kan vare i op til 3 minutter, men 30 sekunder er den anbefalede længde. Fordelen er, at du kun betaler, når videoannoncen ses til ende, eller når brugeren klikker på den. Her taler man om low risk og high reward.

  • TrueView InStream – Annoncer, der vises undervejs i YouTube-videoer. InStream kan også vises i Google Display netværket som i spil og apps.
  • TrueView Discovery – Annoncer, der tidligere hed InDisplay Ads. De vises i listen med anbefalede videoer, med relaterede videoer og popper op på YouTubes forside.
  • TrueView for Reach – Annoncer, der er fordelagtige for dig, der ønsker hurtig og bred rækkevidde. I dette format betaler du pr. 1000 views i stedet for pr klik.
  • TrueView for Action – Annoncer, der opfordrer brugerne til at interagere gennem call-to-actions og fokus på køb, ”sign up” eller lignende.

Non-skippable video ads:

Ved non-skippable ads skal brugeren se annoncevideoen til ende, før den reelle YouTube-video begynder at afspille. Den kan med andre ord ikke skippes undervejs. Annoncen vises før eller undervejs i videoen og varer mellem 15 og 20 sekunder. Et godt tip er at sørge for, at dit produkt eller brand bliver kommunikeret højt og tydeligt på lydsiden såvel som på billedsiden i videoannoncen, således at brugeren stadig hører, hvad du har at sige, selvom vedkommende ikke kigger på skærmen.

Bumper ads:

Bumper ads er også en form for non-skippable videoannonce, denne varer dog kun 6 sekunder. Så i modsætning til de længere non-skippable videoer, så er dette format mere spiseligt – og især for mobilbrugere, der sætter pris på korte, letfordøjelige videoer og reklamer. Bumper ads er samtidig oplagte som remarketing-annoncer mod folk, der allerede er blevet eksponeret for det lange format.

Non-video ads:

Non-video ads er, som navnet afslører, annoncer af et andet format end video. Selvom YouTube hovedsageligt er en platform baseret på videoer, så kan det give god mening også at gøre brug af andre formater, der kan supplere videoannoncerne.

  • Overlay ads – er bannere, som vises i bunden af din video. En overlay annonce fylder omkring 20% af videoen og dette annonceringsformat kan både bestå af simple tekster men kan også være mere visuelle med billeder.
  • Display ads – vises ovenover listen med anbefalede videoer eller til højre for videoen, der afpiller i YouTube playeren. Du kan med fordel håndtere dette annonceformat i Google Ads således, at du opnår det fulde potentiale og rækkevidde på tværs af hele Google Display netværket.
  • Sponsored cards – er små call-to-action formater, du kan sætte op, så de vises undervejs i YouTube-videoen. De er ideelle, hvis du ønsker at skabe interaktion og få en umiddelbar respons fra brugeren. De er små i størrelsen, men udvides når brugeren viser interesse og klikker herpå. Indholdet er typisk relateret og kan eksempelvis vise produkter, der omtales i videoen.