fbpx
luk menu

Få succes med dit SEO/SEM bureau

Få succes med dit SEO/SEM bureau

Synlighed på internettet og særlig søgemaskinerne er afgørende for din virksomhed, hvis du ønsker succes og vækst. Det er nok også derfor, at bureauer, der tilbyder vejledning og håndtering af webshops og hjemmesider, er en eftertragtet samarbejdspartner for rigtig mange virksomheder i hele verden. Men hvordan får du egentlig succes på internettet? Her får du en introduktion til, hvordan du kan udfolde potentialet i din virksomheds online-liv bedst muligt.

Internettet er fyldt med forskellige hjemmesider, blogs og webshops inden for nærmest alle tænkelige brancher og nicher. Med andre ord er du formentlig langt fra den eneste på markedet, der tilbyder de produkter eller services, din virksomhed sælger og tilbyder.

Det betyder, at hvis dine konkurrenter klarer sig bedre i forhold til synlighed på søgemaskinerne, vil mange kunder finde disse konkurrenter frem for dig. Men der findes heldigvis værktøjer og tiltag, der kan styrke din position inden for SEO og SEM – både avancerede og basic.

 

Forkortelserne og deres betydning

Der findes oceaner af buzzwords og forkortelser, der kan virke som en kæmpe jungle. Det er det oftest også, da det er de vigtige KPI’er (endnu et buzzword, der i sit fulde navn hedder Key Performance Indicator), der er vigtige at have fokus på. Oftest vil det for webshops være omsætning for webshoppen, og hvad input (spend til Ads, administrationomkostninger, etc.) forvalter igen og om det er en god forretning.

 

 

SEO og SEM er blandt de mest brugte forkortelser, fordi de er så vigtige for alle typer virksomheder, der ønsker online succes. Brugere googler sig frem til svar og information, før en kontakt bliver lavet eller en handel bliver foretaget. Derfor er det super vigtig, at du bliver vist i toppen her, så dine superkompetente services og produkter kommer frem til slutbrugeren.

 

Men hvad står de for?

I alt sin enkelthed er SEO en forkortelse for Search Engine Optimization, hvilket i korte træk dækker over søgemaskineoptimering af din webshop eller hjemmeside. SEO handler om at gøre din webshop eller hjemmeside så optimeret til både brugere og søgemaskiner, at den får de høje placeringer på så mange relevante søgninger som muligt hos primært Google, men også de andre søgemaskiner.

SEM er en forkortelse for Search Engine Marketing. Der er flere facetter for denne del, da det er den betalte markedsføring, der typisk bliver afregnet pr. klik. En såkaldt CPC (Cost Per Click).

 

Fordelene ved et bureau

Det er langt fra de fleste virksomheder, der har den nødvendige viden eller de praktiske omstændigheder til at kunne udføre SEO og SEM arbejdet der skal ligges bag deres hjemmeside eller webshop. Lige som det er de færreste mennesker, der selv kan udføre svære håndværksopgaver i deres eget hjem.

Et godt eksempel er bilmekanikeren. I princippet står mekanikeren og skruer i motoren for at få den til at virke, og det kan man i princippet selv gøre, da det kun kræver noget værktøj. Men det er ikke sikkert man kan sætte komponenterne korrekt sammen og motoren derfor ikke virker optimalt. Det er 100% samme case med SEO/SEM, da der er utrolig mange måder og tilgange.

 

Med andre ord kan du betragte et SEO/SEM-bureau som en professionel håndværker, der sørger for, at din hjemmeside er bygget solidt op, så den giver mening for dem (brugerne og søgemaskinerne), der besøger den.

Det er en udbredt misforståelse, at man tror SEO er noget der skal “installeres”, for derefter bare at køre automatisk. Der skal en kontinuerlig indsats bag, ellers bliver resultaterne heller ikke til mere end dét.

Vælger du at indgå et samarbejde med et SEO/SEM-bureau, får du altså professionel hjælp og udførelse af de nødvendige implementeringer, som vil give din hjemmeside eller webshop det boost hos søgemaskinerne, som vil skabe vækst på din bundlinje. For det er dét, det hele handler om; vækst og en god investering i bureauet.

 

Lyt til nørderne

Vil dog understrege igen, at det er vigtigt at høre til bureauets anbefalinger. Når vi hos Searchmind gennemgår en potentiel webshop eller hjemmeside, kommer vi med vores bedste anbefalinger ud fra hvad dataen siger. Siger dataen noget der er imod din mavefornemmelse, er det vigtig at få en dialog op om dette. Så tilgangen og udførelsen bliver så målrettet som mulig.

Et online marketingsbureau, der arbejder med SEO og SEM, udfører arbejdet med din webshop ud fra konkret data. Hos Searchmind har vi de nødvendige nørder, der er uddannet til og har erfaring med at afsøge alle tænkelige afkroge af et datasæt, så vores kunder kan få mest muligt ud af et samarbejde med os. Derfor anbefaler vi også, at vores kunder overlader så meget ansvar som muligt til os. For vi ved – og vi kan se – at tiltag der understøttes af vores data, virker fantastisk.

 

De af vores kunder, der vækster mest, er dem, som giver os lov til at udføre det vi anbefaler og giver os frie tøjler.

Eksempelvis har vi arbejdet med Fysio-shops hjemmeside og webshop, som fik en overhaling både i forhold til SEO og brugervenlighed. Det har givet fantastiske resultater, og Fysio-shop har derfor opnået en stigning i trafik på 236%.

Vigtigst af alt er det selvfølgelig, at trafikken og synligheden giver kunder i butikken. Det må også være konklusionen, at Fysio-shop har haft glæde af optimeringen. Deres omsætning  er nemlig steget med 113% i den efterfølgende periode.

 

Mavefornemmelser er i de fleste tilfælde forkerte

Det skal selvfølgelig stå klart, at mavefornemmelser kan være positivt udslagsgivende for en kort stund i forhold til en hjemmesides vækst i synlighed og trafik. Men det betyder langt fra, at mavefornemmelser holder vand. Tværtimod er mavefornemmelser ofte den forkerte vej at gå ud ad, hvis man ønsker kontinuerlig og konstant vækst.

Til gengæld kan vi hos Searchmind bruge data til at træffe velovervejede beslutninger på vegne af vores kunders hjemmesider og webshops data – og justere undervejs, hvis det er nødvendigt.

 

Alle hjemmesider kan optimeres

Det er vores erfaring, at alle webshops og hjemmesider kan have brug for en overhaling i forhold til SEO og SEM. Uanset hvad du sælger og uanset om du har en blog eller er en serviceudbydende virksomhed, er der brugere, som søger på ord, hvor din virksomheds hjemmeside eller webshop er relevant.

Det handler i al sin enkelthed om at identificere de steder, hvor potentialet er størst – og selvfølgelig handler det også om at kunne eksekvere de rigtige og nødvendige ændringer.

 

Dialog i hele processen

Hvis du ønsker at øge din hjemmesides synlighed og trafik samt din virksomheds omsætning, kan du med fordel overveje at kontakte et bureau, hvor du kan få hjælp til SEO og SEM.

Men det kan måske virke voldsomt at give en anden virksomhed indsigt og styring af kernen i din virksomheds online fremtræden. Det ved vi hos Searchmind, og derfor arbejder vi altid ud fra en fast overbevisning om, at vi ikke arbejder for – men i stedet samarbejder – med vores kunder.

Konkret betyder det, at vi kan hjælpe med at finde den rette løsning, der matcher hver enkelt kundes specifikke behov, og igennem hele processen er vi i tæt dialog, så ruten til større omsætning bliver klarlagt for kunden før, under og efter eksekvering.

 

TL;DR: Overlad dataanalysen og optimeringen til dit bureau. Det skaber de bedste resultater.

Brian Ahle

Brian er partner i Searchmind, og har siden 2010 arbejdet i SEO/SEM branchen, hvor han både har arbejdet med de største Ecommerce virksomheder i Danmark, men også de mindre. Erfaringen er bred, og indbefatter rådgivning og strategisk sparring, men i særdeleshed også eksekvering og udførelse af tiltagene.

Kategorier
Seneste indlæg

Vil du samarbejde med os?

Lad os hjælpe dig med at finde den rette løsning der matcher din virksomheds behov, så du får den rette synlighed i Google, der konverterer og skaber omsætning.