YouTube Annoncering

Selvom man ofte forbinder YouTube med sjove kattevideoer, så er denne søgemaskine i virkeligheden en af de allerstørste platforme for annoncører. Årsagen er blandt andet, at der bliver uploaded ikke mindre end 100 timers video hvert eneste minut døgnet rundt. Derfor er YouTube ikke overraskende en attraktiv platform for virksomheder, der med videoreklamer kan nå endnu længere ud og gøre indtryk på deres målgruppe. Har du et brand, du gerne vil have skabt større kendskab til, så er YouTube-annoncering uden tvivl noget, du bør overveje.

Nå potentielle kunder i hele verden

YouTube er ejet af Google og kommer på 2. pladsen over de mest brugte søgemaskiner i verden. Når man anvender YouTube som annonceringsplatform, så udgiver man derfor annoncer gennem Google Ads’ interface, hvor du også styrer dine almindelige søge- og display annonceringer i Googles netværk.

Videoreklamerne på YouTube fungerer som almindelige Tv-reklamer eller spots bare i et kortere format. Video har langt større gennemslagskraft end stillbillede, og derfor er video en umådelig effektiv annonceringsform, når du vil engagere dine potentielle kunder. Hvor videoreklamer i Tv før har været forbeholdt store virksomheder med høje marketingbudgetter, så kan små og mellemstore virksomheder nu også være med takket introduktionen af YouTube-videoannoncering.

Med YouTube-annoncer kan du nå ud til dine potentielle kunder i hele verden og få dem til at foretage en handling, når de ser eller søger efter videoer på YouTube. Og som det er med andre annonceringsformer, så behøver du ikke få dine annoncer vist for samtlige brugere. Du kan målrette dine videokampagner, så du kun rammer den målgruppe, der er relevant for dig. Men potentialet for at ramme bredt er der, for YouTube er tilgængeligt i over 70 lande, på mere end 60 forskellige sprog og har over 1 milliard brugere.

3 annoncekategorier på YouTube

Det er ikke noget nyt, at folk tyer til søgemaskinerne, når de researcher på produkter, søger efter inspiration eller how-to-use guider. I dag kommer en stor del af den information folk søger efter fra videoer – som på YouTube – og derfor er videoreklamer naturligvis den mest effektive annonceringsmulighed på denne platform. Der findes hovedsageligt 3 annonceringskategorier på YouTube:

  • TrueView ads
  • Non-skippable video ads
  • Bumper ads

TrueView Ads

TrueView ads er det man kalder skippable ads, altså reklamer man kan skippe og lukke ned for, når man vil videre. TrueView ads vises i begyndelsen af en YouTube video. Fordelen ved denne form for annonce er, at den er alsidig og effektiv. I TrueView videoannoncer kan du reklamere for dit produkt eller brand samt inkludere en call-to-action, som er effektivt til at få brugeren til at handle spontant. Derudover er annoncen kosteffektiv, fordi du kun betaler, når en video ses til ende, eller når en bruger klikker på annoncen. Det betyder, at hvis din reklame kun bliver set halvvejs og derved bliver skippet, så koster det dig ingen penge, og videoannoncen er så at sige gratis reklame for dig. Der findes flere forskellige muligheder for opsætning af TrueView ads.

Non-skippable Ads

Non-skippable videoannoncer er som navnet afslører den form for annoncer, man ikke kan skippe. De varer ca. 20 sekunder og ligger enten i begyndelsen i en YouTube video eller i midten, hvis videoen er længere end 10 minutter. Denne form for videoannonce kan virke irriterende for brugeren, fordi den bryder ind midt i YouTube-videoen, men ikke desto mindre er de kommet for at blive. Et godt tip er at sørge for, at dit produkt eller brand bliver kommunikeret højt og tydeligt på lydsiden såvel som billedsiden, således at brugeren stadig hører, hvad du har at sige, selvom vedkommende ikke kigger på skærmen.

Bumper Ads

Bumper ads er også en form for non-skippable videoannonce, men de varer kun 6 sekunder og bliver vist i slutningen af YouTube-videoen. Netop fordi de er korte, så er de ideelle til mobilbrugere, der generelt vælger de små, hurtige videoer. Bumper ads er samtidig en god mulighed for at genvise længere videoannoncer i et kortere format til brugere, der før har fået vist non-skippable ads.

Skab kendskab til dit brand på YouTube

YouTube er uden tvivl en god annonceringsmulighed, hvis du eksempelvis har et nyt brand, et produkt eller en service, som trænger til et boost. Eftersom at du kan segmentere direkte efter en specifik målgruppe, øges chancen for, at annoncen bliver vist til de helt rigtige personer, betydeligt. Målret videoannoncen efter køn, alder, placering, tid og meget mere.

Op til 80% af køberne besøger YouTube for at researche på produkter, før de køber dem, og derfor er det vigtigt at gøre et godt førstehåndsindtryk. Men videoannoncer og kampagner kan du vise, demonstrere og fortælle om dit produkt og brand på en måde, så seeren føler sig underholdt, godt informeret og klar til at købe.