Client Manager

Vi søger en Client Manager med stort drive og ild i øjnene, der kan hjælpe vores kunder med at opnå deres fulde potentiale. I tæt samarbejde med et skarpt team af specialister og kreative hjerner er det Client Managerens opgave at udstikke strategien med de rette markedsføringsindsatser, formidle resultaterne og styrke relationen til kunden.

 

Hvem er Searchmind?

Searchmind er beliggende i hjertet af Aarhus C og herfra arbejder +35 medarbejdere, der er blandt branchens bedste. Vi arbejder hver dag for at vækste vores kunders forretninger, og det tilstræber vi at gøre gennem langsigtede partnerskaber og tæt dialog.

Vi er et ambitiøst team, der arbejder sammen på tværs af afdelinger og kompetencer for at sikre de bedste resultater for vores kunder. Resultater, der sikres af en stærk holdindsats og baserer sig på data.

Som ansat hos os vil du stifte bekendtskab med en bred skare af kunder – fælles for dem alle er, at de er lige så ambitiøse, som vi er.

 

Om stillingen

I rollen som Client Manager bliver du en del af et team, der refererer til COO, Nicolai Damgaard. Det bliver din opgave at rådgive og drive din egen portefølje af kunder, for hvem du skal repræsentere Searchmind.

Med et team af dygtige specialister i ryggen, vil du være ansvarlig for løbende analyse, rådgivning, koordinering og budgethåndtering for dine kunders markedsføringsindsatser.

I vores verden findes den perfekte Client Manager et sted mellem god forretningsforståelse, passion for og erfaring med digital marketing og gode kommunikative egenskaber.

Dine arbejdsopgaver i korte træk:

  • Fuldt ansvar for egen kundeportefølje.
  • Foretage løbende analyse, koordinering og formidle resultater til kunder.
  • Håndtere kundernes budgetter for marketingindsatser.
  • Være tovholder på alle løbende indsatser og afholde kundemøder.

 

Hvem er du?

Vi forventer, at du har relevant erfaring med i bagagen fra andet bureau eller virksomhed i en lignende stilling.

Derudover så kræver jobbet, at du er struktureret, kan arbejde selvstændigt og er motiveret for at skabe synlige resultater for dine kunder. Du er ikke bange for at tage ansvar, pitche ind med nye ideer og arbejde proaktivt med egne såvel som dit teams kunder. Hos Searchmind hjælper vi hinanden, når der er tryk på.

Du vil passe perfekt ind, hvis du ligesom os har en udpræget vindermentalitet, og kan indgå i et udadvendt, energisk hold af marketingspecialister.

Vi vægter følgende højt:

  • Flere års erfaring med digital marketing fra en lignende stilling.
  • Gode kommunikative egenskaber – i forbindelse med kundeopkald og afrapporteringer.
  • God forretningsforståelse – du kan sætte dig ind i kundens forretning og vækste den.
  • Du er tillidsfuld og kan opbygge gode relationer til kunder såvel som kollegaer.
  • Du tænder på at blive målt på dine kunders performance.
  • Du er positiv, socialt anlagt og engageret.

 

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et hold af specialister, generalister og kreative folk, der konstant arbejder for at udfordre status quo i branchen. Vi er en virksomhed i massiv vækst, og det betyder at alle løfter i flok og er med til at præge udviklingen af vores produkter.

Vi værner om vores kultur på arbejdspladsen og holder løbende fællesarrangementer, fredagsbarer og tager på firmature, som ryster os sammen og skaber god stemning.

Du kan glæde dig til:

  • Nyt kontormiljø i flotte lokaler i Aarhus C
  • Fagligt stærke kollegaer, der konstant udvikler hinanden
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Sund frokostordning og frisk frugt
  • En arbejdsplads med flad struktur og højt til loftet
  • Vidensdeling og workshops

 

Bliv en del af vores team

Send din ansøgning til COO, Nicolai Damgaard, på nicolai@searchmind.dk.

Har du har yderligere spørgsmål, så kan Nicolai kontaktes på 5389 5202 eller ovenstående mail.

Vi holder samtaler løbende samtaler og ansætter, når den rette er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!