Digital Konsulent - Fuldtid

Digitalt performance bureau med mange års erfaring i marketing af danske og internationale virksomheder.

Vi søger en Digital Konsulent med kæmpe drive og ild i øjnene til vores kontor i hjertet af Aarhus C. Du kommer til at arbejde med nogle af de bedste i branchen, i en dynamisk virksomhed med massiv vækst. Vi arbejder værdibaseret og stræber altid efter at skabe stærke og langvarige relationer. Både med kunder og medarbejdere.

Vi er datadrevet og bruger indsigt kombineret med forretningsforståelse til at skabe succes for mellem og større virksomheder i ind- og udland.

Som arbejdsplads er vi en virksomhed med et ungt og dynamisk team, hvilket betyder, at det bedste argument vinder og at der ikke er langt fra ord til handling. Det betyder også, at vi knokler for at være de bedste og hele tiden udfordre status quo. Derfor vil du komme til at indgå i en virksomhed med udpræget vindermentalitet og teamspirit, hvor det forventes at alle tager ansvar for vores fremtidige udvikling og vækst.

Vi forventer, at du som medarbejder, har en interesse i at dygtiggøre dig som rådgiver og konsulent, ved at tage på løbende kurser og seminarer.

Vi søger hos dig

Din rolle som digital konsulent, gør dig ansvarlig for at løbende repræsentere Searchminds værdier og procedurer, der vil resultere i vækst for kunden. Forretningsforståelse er i vores DNA, så vi altid kan hjælpe vores kunder med rådgivning og eksekvering, der hvor de får værdi.

Ud over selve arbejdet, har vi et rigtig godt miljø på kontoret imellem kollegaer. Derfor forventer vi også fra dig, at der bliver støttet op om fællesarrangementer, samt godt humør og humor på kontoret.

Derfor vægter vi følgende højt

  • At du er dygtig til at kommunikere klart, hvor der skal sættes ind iht. analyse og resultater
  • At du har forretningsforståelse, og at du arbejder for at hjælpe kunder til succes
  • At du formår at opbygge gensidig tillid med kunden
  • At du tænder på at blive målt på din performance for kunderne
  • At du er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • At du brænder for online marketing
  • At du ikke er bange for at springe ud i nye opgaver og arbejdsområder
  • At du tidligere har arbejdet med digital marketing
  • At du er engageret og målrettet
  • At du er social og udadvendt

Dine arbejdsopgaver

Du bliver 100% ansvarlig for egen kundeporteføjle, der skal vækstes og rådgives. Du bliver målt på kundetilfredshed og performance af kunder.

Du vil være ansvarlig for løbende analyse, resultater og koordinering for dine kunder.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, du har erfaring fra andet bureau eller virksomhed, og derfor har en naturlig forståelse for digital marketing. Det er vigtig, du er passioneret samt har en naturlig lyst til at være den bedste.

Vi forventer, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, samt har en udpræget vindermentalitet. Du kommer til at indgå i et team, hvor hver dag sjældent er den samme, hvorfor du skal være klar til at hjælpe resten af teamet og kunne administrere mange bolde i luften.

Du er ikke bange for at tage ansvar og arbejde proaktivt, som der i sidste ende vil skabe et bedre miljø og resultater for kunderne.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i hjertet af Aarhus C
  • Et ungt og dynamisk team i massiv vækst
  • En arbejdsplads med højt til loftet
  • Lækker daglig frokostordning med fokus på økologi og sundhed
  • Stort ansvar og medindflydelse på produkt og arbejdsmiljø
  • Et stærkt fællesskab
  • Fredagsbar minimum en gang om måneden
  • Personaleture og events 4 gange om året
  • Vidensdeling og workshops
  • Arbejdscomputer og telefon

Ansøgningen sendes hurtigst muligt

Operations Director, Nicolai Damgaard: nicolai@searchmind.dk

Har du har yderligere spørgsmål, kan Nicolai kontaktes på 5389 5202 eller ovenstående mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.