PPC Specialist

Er du erfaren specialist ud i PPC-disciplinen, og kan du skabe resultater for dine kunder ved at definere, optimere og drive strategier på bl.a. Googles mange platforme? I Searchmind søger vi en specialist til vores PPC Team med netop dét mindset. Kan du koble det hele med en solid forretningsforståelse, så kan du meget vel være den, vi søger.  


Arbejdet som PPC Specialist

I rollen som PPC Specialist får du din egen portefølje af kunder, for hvem din fornemmeste opgave er at koble Google Ads, Bing og andre platformes egenskaber og muligheder med dine kunders forretninger og vækstmål. Det bliver derfor også din opgave at planlægge og eksekvere på kundernes kampagner, samtidig med at du er deres forretningsmæssige sparringspartner.

Da vi skaber vækst på tværs af markeder for flere af vores kunder, er vi en del af Google’s International Growth Program, der bl.a. giver adgang til nye værktøjer og viden – som du selvfølgelig også får gavn af.

Du vil blandt andet komme til at sidde med følgende:

  • PPC-strategi på tværs af kunderejsen
  • Budgethåndtering for egen kundeportefølje
  • Optimering af nye og eksisterende Ads- og Bing konti
  • Opsætte Shopping via produktfeed og optimering af feeds
  • Analysere performance baseret på relevant data og dele indsigter med resten af teamet og kunderne
  • Sikre proaktivitet og teste nye tiltag i samarbejde med resten af teamet og Google
  • Afholde kundemøder og være i tæt dialog med interne og eksterne stakeholders
  • Forretningsmæssig sparring ud fra kundernes behov, udfordringer og vækstmål

Jobbet er en fuldtidsstilling med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde op til to dage om ugen.
Vi søger en ny kollega, der kan starte snarest muligt.

Om dig | Vores nye kollega

Vi har en tom plads i afdelingen, som vi ønsker skal besættes af en erfaren specialist, der kan træde direkte ind i rollen. Vi søger med andre ord en kollega, der har erfaring som specialist på Google Ads, Bing og andre platforme og som har en solid forståelse for online marketing og annoncering. Antallet af års erfaring og stilling er ikke så afgørende – men det er dit drive og lysten til at lykkes med dine kunder til gengæld.

Har du erfaring med annoncering på flere markeder, er det en fordel (men det er ikke et krav).

Vi har en forventning om, at du:

  • Har erfaring enten fra bureau eller anden virksomhed, som har givet dig kompetencerne til at træde direkte ind i rollen som PPC Specialist.
  • Har et kommercielt mindset og arbejder forretnings-, data- og performancedrevet.
  • Kan agere lead på kunder og rådgive ud fra en datadrevet tilgang og forståelse for kundens forretning.
  • Favner hele kampagneopsætningen fra start til slut. Udvikling og prioritering af strategi, målretning, budgettering, annonceformater og budskaber.
  • Kan sætte dig i kundens sted og har forståelse for den fulde kunderejse.
  • Byder ind med nye ideer til nye tiltag og stræber efter at være på forkant med udviklingen.
  • Er åben, udadvendt og proaktiv i samarbejdet med dine kunder og kollegaer i Searchmind.

Hvad bliver du en del af?

Searchmind er et prisvindende performance marketing bureau placeret i hjertet af Aarhus. Du får +50 dedikerede kolleger, der er blandt branchens absolutte top.

Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste forretningen via datadrevet markedsføring. Vi har desuden et misundelsesværdigt godt kollegialt sammenhold, som vi glæder os til at udvide med endnu en værdsat kollega.

Som medarbejder i Searchmind vil du hurtigt mærke, at vi værner om vores sammenhold og kultur på arbejdspladsen, da vi ved, at det er vigtigt for et inspirerende og motiverende arbejdsmiljø.

Glæd dig desuden til:

  • Nyt og lækkert kontormiljø i Aarhus C med frokostordning, danskvand og god kaffe.
  • Fleksible arbejdstider, en varm atmosfære og flad struktur.
  • Engageret faglig sparring, vidensdeling og workshops.
  • Familiepolitik, der bl.a. indebærer 24 ugers orlov med fuld løn i forbindelse med familieforøgelse og mulighed for ekstra fleksibilitet, når man vender tilbage.
  • Privat Sundhedsforsikring.

Bliv en del af vores team

Har vi ramt plet? Så send os dit CV og ansøgning til [email protected].

Vi holder samtaler løbende – og vi har brug for dig, så du må gerne søge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet? Så er du meget velkommen til at kontakte Aske, Head of PPC, på [email protected] / tlf. 5389 5203.

 

Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.