SEO Specialist

Målrettet SEO Specialist søges til Performance marketing bureau i hjertet af Aarhus C 

Kan du skabe resultater for vores kunder på SEO-fronten? Føler du dig klar til det næste skridt i din karriere? Så er stillingen som SEO Specialist hos Searchmind måske noget for dig. Sammen med et team af dygtige specialister bliver det din opgave at skabe vækst og resultater for vores kunder.

 

Om Searchmind

Searchmind er beliggende i hjertet af Aarhus og København. Herfra arbejder +35 medarbejdere, der er blandt branchens bedste. Vi arbejder hver dag for at vækste vores kunders forretninger, og det tilstræber vi at gøre gennem langsigtede partnerskaber og tæt dialog. 

Vi er et ambitiøst og ungt team, der arbejder sammen på tværs af afdelinger og kompetencer for at sikre de bedste resultater for vores kunder. Resultater, der sikres af en stærk holdindsats og baserer sig på data.

Som ansat hos os vil du stifte bekendtskab med en bred skare af kunder – fælles for dem alle er, at de er lige så ambitiøse, som vi er. 

 

Om stillingen 

Som SEO Specialist hos Searchmind får du ansvaret for egen kundeportefølje, hvor du i tæt dialog med vores Client Managers skal vækste og udvikle kundernes forretning. 

Vi har en meget dynamisk tilgang med kundens vækst som øverste prioritet. Det betyder, at vi arbejder proaktivt og sammensætter vores produkter, så vi imødekommer kundens behov og målsætninger.

Som specialist kommer du til at arbejde med 360 graders søgemaskineoptimering i vores SEO team, der til dagligt varetager ambitiøse SEO-projekter for og sammen med vores kunder.

Dine arbejdsopgaver i korte træk: 

  • Teknisk SEO
  • Onpage/off page SEO
  • Linkbuilding
  • Udarbejde SEO-strategier i samarbejde med kunden
  • Deltage i kundemøder, konferencer mv.
  • Tæt samarbejde med vores content team, der udarbejder indhold til vores kunder

 

Hvem er du?

Vi søger en stærk profil, der har erfaring fra andet bureau eller virksomhed, så vi forventer med andre ord, at du har en stor interesse for SEO.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, men vigtigst er det, at du har erfaring med søgemaskineoptimering, hvilket gør dig i stand til at påtage dig rollen som specialist. Du arbejder analytisk, er forretningsorienteret og har evnerne til at sætte dig ind i den enkelte kundecase og se nye muligheder.

Du vil passe perfekt ind, hvis du ligesom os har en udpræget vindermentalitet, og kan indgå i et energisk hold af marketingspecialister.

Vi vægter følgende højt:

  • Min. 1 års erfaring fra specialist-stilling eller lign. Enten i bureau eller internt i en virksomhed
  • Du er analytisk, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt
  • Du har god forretningsforståelse og kan sætte dig ind i kundens forretning og vækste den
  • Du er tillidsfuld og kan opbygge gode relationer til kunder såvel som kollegaer
  • Du er positiv, socialt anlagt og engageret

 

Hvad tilbyder vi? 

Du kommer til at indgå i et team af marketingentusiaster, der konstant arbejder for at udfordre status quo i branchen. Vi er en virksomhed i massiv vækst, hvilket betyder at alle løfter i flok og er med til at præge udviklingen af vores produkter.

Vi værner om vores kultur på arbejdspladsen og holder løbende fællesarrangementer, fredagsbarer og tager på firmature, som ryster os sammen og holder humøret højt i hverdagen.

Du kan glæde dig til:

  • Nyt kontormiljø i flotte lokaler i Aarhus C.
  • Fagligt stærke kollegaer, der konstant udvikler hinanden
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Sund frokostordning og frisk frugt hver dag.
  • En arbejdsplads med flad struktur og højt til loftet
  • Vidensdeling og workshops

 

Bliv en del af vores team 

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til Head of SEO, Karsten Hansen, på kh@searchmind.dk. – ligeledes hvis jobopslaget skulle give anledning til spørgsmål er du velkommen til at ringe på +45 2594 9102 eller skrive en mail. 

Vi holder samtaler løbende samtaler og ansætter, når den rette er fundet. 

Vi glæder os til at høre fra dig!