Tekstforfatter - NO & SE (studiejob/deltid)

Er norsk eller svensk dit modersmål – og elsker du at skrive?

Hos Searchmind har vi rygende travlt, og derfor søger vi løbende dygtige skribenter til norsk og svensk, som brænder for at skrive og oversætte kommercielle tekster til et væld af kunder og brancher.

Som norsk/svensk tekstforfatter hos os vil du komme til at arbejde freelance, hvilket betyder at du kan arbejde hvorfra du vil og hvornår du vil – samtidig med, at du får god erfaring i fingrene og på CV’et. Det er med andre ord det perfekte studiejob eller deltidsjob for dig, der elsker sprog, kommunikation og tekstforfatning – og som tilmed kan gøre det på et eller flere af de tre sprog, vi søger efter.

Arbejder du professionelt med tekstforfatning på et eller flere af de tre sprog fra din egen virksomhed, så hører vi også gerne fra dig. 

 

Om stillingen

I rollen som tekstforfatter er det din fornemste opgave at skrive og oversætte tekster til vores kunders hjemmesider. Det er tekster, der baserer sig på søgeordsanalyser, men som målrettes i øjenhøjde med kundens målgruppe.

Du vil løbende være i dialog med vores Content Team, som vil klæde dig godt på til opgaverne og give feedback på dit tekst- og oversættelsesarbejde. Du skal være klar til prøve kræfter med forskellige skriveopgaver med udgangspunkt i alverdens brancher.

Opgaverne tæller blandt andet forfatning og oversættelse af:

  • Kategoritekster
  • Brandtekster
  • Blogindlæg/artikler
  • Korte og skarpe FAQ-tekster
  • Annonce- og facebooktekster
  • og meget mere…

 

Hvem er du?

Det er afgørende, at du ved, hvor kommaet skal stå – men også, at du er effektiv og kreativ på tasterne. Det vigtigste er, at du er vild med at skrive, så skal vi nok lære dig, hvordan man samtidig tager højde for søgemaskiner, søgeord og det kommercielle fokus.

Hvis du kan sætte kryds ved størstedelen af følgende, så er det bare om at sende en ansøgning afsted:

  • Du taler og skriver norsk eller svensk flydende.
  • Du elsker at skrive!
  • Du har styr på grammatikken og har god forståelse for sproget.
  • Du er effektiv, men har fokus på kvaliteten af dit arbejde – læser hellere korrektur en gang for meget end en gang for lidt.
  • Du overholder dine deadlines.
  • Du er ikke bange for at springe ud i nye opgaver og lære nye brancher at kende.

Har du erfaring med/viden om SEO, content marketing og digital markedsføring, så er det klart en fordel, men ikke et krav.

 

Bliv en del af vores team

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til Head of Content, Annesofie Bjørnstad, på anbj@searchmind.dk – ligeledes hvis jobopslaget skulle give anledning til spørgsmål.

Vi ser gerne, at du sender eksempler på noget tekstarbejde med ansøgningen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Obs: mængden af opgaver og timer vil variere, derfor er det et oplagt studiejob eller som supplement på deltid.