Webudvikler til SEO-afdeling - studiejob

 

Søger du et studie- eller deltidsjob, hvor du kan arbejde med webudvikling og udvikle dine kompetencer indenfor WordPress?

Så har vi den helt rigtige stilling til dig lige her.

 

Hvad skal du lave?

Som vores nye studiemedarbejder vil du arbejde med:

  • Opbygning og optimering af websites til intern brug
  • Opsætning af DNS
  • Mindre HTML/CSS-opgaver
  • Andre ad hoc-opgaver

Du får masser af hands-on erfaring med webudvikling og bliver en del af vores skarpe SEO-team.

Jobbet er på 4-5 timer om ugen på hverdage med mulighed for fleksible arbejdstider tilpasset dine ønsker.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har grundlæggende viden og færdigheder inden for CSS/HTML. Det er en stor fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med WordPress.

Vi forestiller os, at du har relevant erfaring eller uddannelse inden for softwareudvikling, webudvikling eller lignende.

Du er det rette match, hvis du:

  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og forstår at overholde en deadline
  • Er målrettet og har fokus på høj kvalitet i dit arbejde
  • Gerne hjælper dine kolleger og bidrager til den gode stemning

Hvem er vi?

Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et performancemarketingbureau placeret i hjertet af Aarhus. Du får +50 drøncharmerende kolleger, der er blandt branchens bedste.

Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores mere end 300 kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via datadrevet marketing.

Du bliver en del et sammentømret hold af marketingentusiaster. Vi værdsætter vores kultur på arbejdspladsen og gør vores allerbedste for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Det betyder, at du kan se frem til rigtig mange gode timer i fremragende selskab til fx fællesarrangementer, fredagsbarer og firmature.

”Hos Searchmind er jeg blevet taget imod med åbne arme og er blevet en del af et fagligt stærkt og meget inkluderende fællesskab. Jeg nyder at være en del af en arbejdskultur, hvor der altid er god energi og et stort fokus på udvikling – både min egen og virksomhedens.”

– Nina Falberg, Content Associate

Bliv en del af vores team

Hvis det lyder som en stilling for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til rekruttering@searchmind.dk. 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Af hensyn til GDPR må du gerne lade være med at sende CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.