Creative praktikant (grafik og digital design) - januar 2023

 

Brænder du for at skabe fænomenal grafik til digital markedsføring på tværs af kunder og kanaler?

Så bliv praktikant i vores Creative-afdeling og få hands-on erfaring med den kreative del af digitale kampagner.


Hvad skal du lave?

Som vores Creative praktikant vil du få erfaring med at udtænke og udarbejde fængende creatives til fx hjemmesider, e-mailkampagner, annoncer til sociale medier, Google mv.

Du får altså fingrene godt ned i produktionen af attraktive og effektive designs til vores kunder, fx i form af:

  • infographics, video og billeder til annoncering
  • white papers, e-bøger og magasiner
  • kreativer til ad sets og SoMe-content
  • e-mail templates

Du får derfor masser af muligheder for at udfolde din kreativitet i et digitalt setup og – i samspil med afdelingens skarpe specialist – udarbejde grafik, der er både visuelt appellerende og ”on brand”.

Hvem er du?

Du er passioneret omkring design og har en grundlæggende forståelse for typografi, layout, illustration og art direction. Har du allerede arbejdet professionelt med grafisk design, er der ekstra thumbs up herfra.

Hvilken uddannelse, du er i gang med, er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du har flair for digital grafik og sætter en ære i at skabe flotte, visuelle løsninger.

Som person tager du ejerskab og driver dine arbejdsopgaver i mål. Du byder ind med god energi og nye ideer. Og så er du klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.

Hvem er Searchmind?

Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et performance marketing bureau beliggende i Aarhus C – herfra arbejder +50 medarbejdere, der er blandt branchens bedste. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores mere end 300 kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via Google og de sociale medier.

Vi værdsætter fællesskabet og gør vores allerbedste for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Det betyder, at du kan se frem til rigtig mange gode timer i fremragende selskab – uanset om du er mest til en frisk gåtur i frokostpausen, en drabelig duel i bordfodbold, en kold fredagsøl i hånden eller noget helt fjerde.

”Jeg er stolt af at være en Searchminder. Kulturen som omgiver os er inkluderende, og vi sørger altid for at løfte i flok – og udfordre hinanden fagligt – så vi sammen bliver dygtigere.”

– Line Bork Nielsen, Marketing Manager

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:

  • den nyeste viden, sparring og workshops, der gør dig endnu dygtigere til dit felt
  • et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre og dele erfaringer med undervejs
  • en dygtig og dedikeret mentor, der sætter din udvikling i højsædet
  • opgaver, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder
  • inspirerende omgivelser i Aarhus C med frokostordning, stort snackudvalg og en altid velfungerende kaffemaskine

Du kan læse mere om vores talentprogram for praktikanter lige her.

Bliv en del af vores team

Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.

Send din ansøgning til rekruttering@searchmind.dk – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anne (Head of People Operations) på tlf. 61 28 98 85.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikstart: Januar 2023

Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.