Data Insights & Analytics praktikant forår 2022

Lyder tracking, programmering og datavisualisering som noget for dig? Som Data Insights & Analytics-praktikant hos Searchmind får du rig mulighed for at dygtiggøre dig i netop det felt. 

Vi søger en praktikant til foråret 2022, som er topmotiveret for at arbejde med datadrevet markedsføring og som gerne vil lære at bruge Google-værktøjer som Google Tag Manager, Google Analytics og Google Datastudio. 

Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed bestående af +30 engagerede medarbejdere, der er blandt de dygtigste i branchen. Vi stræber altid efter at skabe langvarige relationer både med kunder og medarbejdere.

 

Hvad kan Searchmind tilbyde dig?

En spændende praktikplads i en virksomhed, der er i massiv vækst, hvor du har mulighed for at præge dit eget praktikforløb. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor det bedste argument vinder. Vi består af et ungt, handlekraftigt team, der knokler for at være de bedste og udfordre status quo. Du vil derfor komme til at indgå i en virksomhed med udpræget vindermentalitet, hvor alle tager ansvar for vores udvikling og vækst.

 

Opgaver og ansvarsområder

Med en plads på Data Insights-holdet kommer du til at hjælpe både kunder og kollegaer med at få indsigt i store datasæt. Du vil gerne komme til at sidde med opgaver, hvor det er en klar fordel, hvis du har kendskab til programmering og generelt har teknisk flair. 

Opgaverne kommer bl.a. til at bestå af:

  • Dataanalyse
  • Opsætning og håndtering af tracking
  • Udarbejde og opsætte dashboards for kunder
  • Fejlfinde og løse tekniske udfordringer

 

Du er det rette match, hvis du

  • Har et ønske om at dygtiggøre dig inden for datadrevet markedsføring
  • Har kendskab til et eller flere programmeringssprog (Javascript, Python, R eller lign.)
  • Vil have erfaring med Google-værktøjer
  • Tør tænke ud af boksen og udfordre status quo
  • Går engageret til enhver opgave

 

Desuden kan du glæde dig til

  • Medansvar og indflydelse på afdelingens  produkt og vores fælles arbejdsmiljø
  • En fagligt stærk og ung kollegagruppe – 
  • Fredagsbarer, personaleture & events
  • Vidensdeling og workshops
  • Lækker frokostordning & frisk frugt

 

Bliv en del af vores team

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til CTO, Christian Grøtner, på mail: christian@searchmind.dk – ligeledes hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf.: 2594 9110. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Praktikstart: Januar 2022