E-mail marketing praktikant - efterår 2023

 

Har du en drøm om at udvikle dine kvalifikationer inden for e-mail marketing og marketing automation og blive skarpere på, hvordan e-mail marketing kan hjælpe virksomheder med at vækste online?

Så har vi den perfekte praktikplads til dig i vores team!


Hvad skal du lave?

Som en del af e-mail marketing-teamet vil du få kendskab til forskellige e-mail- og automation opgaver, fx:

  • Tekstforfatning og opsætning af content til kundens kampagnemails/automation flow
  • Teknisk opsætning af automation flows
  • Optimering af nye og eksisterende marketing automation-kunder ud fra relevant data
  • Hjælpe med at udarbejde den rigtige automation-strategi på tværs af kunderejsen

Vi sørger for, at du kommer hele vejen rundt om marketing automation og e-mail marketing – inkl. en grundig introduktion til værktøjer som bl.a. Klaviyo, ActiveCampaign, Zapier, Google Analytics, Sleeknote m.m.

Hvem er du?

Du er studerende på en relevant uddannelse, fx inden for markedsføring, multimediedesign eller lignende. Du brænder for datadrevet, digital marketing og drømmer om at blive dygtig til e-mail marketing.

Vi forventer, at du er klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.

Du er det rette match, hvis du:

  • Har flair for at skrive og forstår at bruge ord på en indbydende måde – uanset hvilken målgruppe, du skriver til
  • Tør udfordre status quo og har mod på at springe ud i nye ting
  • Er engageret og byder ind med en positiv indstilling
  • Er målrettet og kan arbejde selvstændigt og struktureret

Hvem er Searchmind?

Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et performance marketing bureau beliggende i Aarhus C – herfra arbejder +50 medarbejdere, der er blandt branchens bedste. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores mere end 300 kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via Google og de sociale medier.

Vi værdsætter fællesskabet og gør vores allerbedste for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Det betyder, at du kan se frem til rigtig mange gode timer i fremragende selskab – uanset om du er mest til en frisk gåtur i frokostpausen, en drabelig duel i bordfodbold, en kold fredagsøl i hånden eller noget helt fjerde.

”Jeg er stolt af at være en Searchminder. Kulturen som omgiver os er inkluderende, og vi sørger altid for at løfte i flok – og udfordre hinanden fagligt – så vi sammen bliver dygtigere.”

– Line Bork Nielsen, Marketing Manager

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:

  • den nyeste viden, sparring og workshops, der gør dig endnu dygtigere til dit felt
  • et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre og dele erfaringer med undervejs
  • en dygtig og dedikeret mentor, der sætter din udvikling i højsædet
  • opgaver, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder
  • inspirerende omgivelser i Aarhus C med frokostordning, stort snackudvalg og en altid velfungerende kaffemaskine

Du kan læse mere om vores talentprogram for praktikanter lige her.

Bliv en del af vores team

Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.

Send din ansøgning til rekruttering@searchmind.dk – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikstart: August/september 2023

Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.