Lyder tracking, programmering og datavisualisering som noget for dig?
Så har vi den perfekte praktikplads til dig i vores MarTech-team!
Vi søger en praktikant fra januar 2023, som er topmotiveret for at arbejde med det tekniske setup omkring datadrevet, digital markedsføring, der skaber vækst og omsætning.
Hvad skal du lave?
MarTech, eller marketing technology, er afgørende for vores arbejde, hvor vi hjælper vores kunder med at skabe ambitiøse resultater igennem datadrevet, online markedsføring.
Vi elsker data og bruger dem bl.a. til at måle, planlægge og optimere vores kunders digitale tilstedeværelse.
Som vores MarTech-praktikant får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for netop dette felt. Du kommer til at arbejde side om side med vores CTO, Christian, og får en vigtig rolle i implementering, vedligehold og optimering af vores programmer.
Opgaverne vil bl.a. bestå af:
- Dataanalyse
- Opsætning og håndtering af tracking
- Udarbejde og opsætte dashboards for kunder
- Fejlfinde og løse tekniske udfordringer i relation til vores kunders tracking og hjemmesider
- Programmering af værktøjer til optimering af interne afdelingers processer
- API integrationer og vedligehold
Hvem er du?
Du er studerende på en relevant uddannelse, fx inden for datalogi, datavidenskab eller lignende. Du er nysgerrig og interesserer dig for spændingsfeltet mellem data, tech og digital markedsføring.
Vi forventer, at du er klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.
Du er det rette match, hvis du:
- Har teknisk flair og kendskab til et eller flere programmeringssprog (Javascript, Python, R eller lign.)
- Vil have erfaring med Google-værktøjer, som Google Tag Manager, Google Analytics og Google Datastudio
- Tør tænke ud af boksen og har mod på at springe ud i nye ting
- Er engageret og byder ind med en nysgerrig og positiv indstilling
Hvem er Searchmind?
Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.
Searchmind er et performance marketing bureau beliggende i Aarhus C – herfra arbejder +50 medarbejdere, der er blandt branchens bedste. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores mere end 300 kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via Google og de sociale medier.
Vi værdsætter fællesskabet og gør vores allerbedste for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Det betyder, at du kan se frem til rigtig mange gode timer i fremragende selskab – uanset om du er mest til en frisk gåtur i frokostpausen, en drabelig duel i bordfodbold, en kold fredagsøl i hånden eller noget helt fjerde.
”Da jeg startede i Searchmind, fik jeg hurtigt et godt indtryk af arbejdspladsen. Jeg kom ind til et godt arbejdsmiljø og fik følelsen af, at jeg er værdsat som praktikant. Jeg har indflydelse på mine opgaver, og de er meget varierede – hvilket jeg synes er med til at skabe en fed hverdag.”
– Mikkel Dideriksen, MarTech-praktikant
Hvad tilbyder vi?
Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:
- den nyeste viden, sparring og workshops, der gør dig endnu dygtigere til dit felt
- et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre og dele erfaringer med undervejs
- en dygtig og dedikeret mentor, der sætter din udvikling i højsædet
- opgaver, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder
- inspirerende omgivelser i Aarhus C med frokostordning, stort snackudvalg og en altid velfungerende kaffemaskine
Du kan læse mere om vores talentprogram for praktikanter lige her.
Bliv en del af vores team
Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.
Send din ansøgning til rekruttering@searchmind.dk – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktikstart: August/september 2023
Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.