Paid Social Praktikant - Efterår 2024

 

Har du en drøm om at udvikle og styrke dine kompetencer inden for annoncering på sociale medier som fx Facebook, Instagram, TikTok og Pinterest? Vi søger en Paid Social Praktikant, der er motiveret for at lære om, hvordan vi arbejder med annoncering på SoMe – både strategisk, kreativt og datadrevet gennem hele kunderejsen.  


Forløb som Paid Social Praktikant

Som Paid Social Praktikant får du rig mulighed for at dykke ned i arbejdet med annoncering på sociale medier i følgeskab med vores team af specialister. Du får hænderne i alt fra oprettelse af kampagner, evaluering af performance, optimering af kampagner, strategisk planlægning og tæt samarbejde med vores Creative Team, som leverer billeder, video og grafik.

Undervejs i praktikforløbet oplæres og guides du af dine kollegaer i afdelingen, som også vil sørge for at du får konstruktiv feedback på dit arbejde.

Du kan forvente opgaver, såsom:

  • Udarbejdelse af annoncer til sociale medier – helt fra idé til tekstudarbejdning, sparring med grafiker og teknisk opsætning
  • Optimering af kampagner og SoMe-konti ud fra analyse af relevante resultater og data
  • Læring om tekniske installationer af tracking m.m.
  • Sparring, feedback og brainstorming med teamet

Hvad kan du forvente af os?

Fundamentet for din praktik er et målrettet og inspirerende forløb, hvor vi allerede fra dag ét sætter turbo på din læringskurve. Forløbet er en nøje tilrettelagt kombination af viden, oplæring, opgaveløsning og sparring. Hos os er der samtidig plads til, at vi kan tilpasse dit forløb efter dine ønsker.

Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:

  • Et skræddersyet udviklingsforløb med en dedikeret mentor
  • Et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre med og dele erfaringer med undervejs
  • Den nyeste viden, faglig sparring og lærerige workshops fra alle kanter i Searchmind
  • Lækre kontorfaciliteter i Aarhus C med frokost, frisk frugt/snacks og GOD kaffe
  • Spændende opgaver og kundecases for både danske og internationale virksomheder

Er det dig, vi søger?

Du er studerende på en relevant uddannelse, fx inden for markedsføring, kommunikation, multimedie eller lignende. Du er passioneret omkring digital marketing – og i særdeleshed sociale medier, annoncering og formidling af budskaber herpå. Vi forventer, at du kan kommunikere klart og korrekt på skrift, og at du har et æstetisk blik for det visuelle, som også spiller en stor rolle på sociale medier.

Vi forventer, at du er klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.

Vi kunne ønske os, at du:

  • Nyder at arbejde i krydsfeltet mellem data og kreativitet
  • Vil have erfaring med annoncering på sociale medier og deres indvirkning på kunderejsen
  • Tør udfordre status quo og har mod på at springe ud i nye ting
  • Er engageret og byder ind med en positiv indstilling
  • Er målrettet og arbejder struktureret

Hvem er Searchmind?

Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et prisvindende performance marketing bureau placeret i hjertet af Aarhus. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via datadrevet markedsføring.

Du får +50 dedikerede kolleger, der ikke bare er blandt branchens absolutte top – vi har også et misundelsesværdigt godt kollegialt sammenhold, som vi glæder os til at udvide med endnu en værdsat kollega.

Hos os får du mulighed for at kickstarte din karriere og tage den til det næste skridt i et både fagligt og socialt stærkt miljø.

”Som praktikant får du mulighed for at udvikle dine evner inden for både dataanalyse, strategi, kreativitet og forretningsforståelse. Du bliver en del af et team og en arbejdsplads, hvor faglig stolthed og god stemning er fundamentet for vores stærke samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder.”

– Nanna Gøbel, Head of Paid Social

Bliv en del af vores team

Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.

Send din ansøgning til [email protected] – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikstart: August 2024

Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.