Content Creator praktikant januar 2021

Er du vild med ord og glad for at skrive? Kan du sammensætte ord på en måde, så de både informerer og inspirerer?

Hos Searchmind søger vi en content-praktikant, der brænder for digital marketing, og som har et særligt flair for at formidle budskaber på skrift.

Er du en sand ordsmed – eller vil du lære, hvordan du bliver én, der kan levere skarpe tekster i digitale rammer, så er det dig, vi har brug for!

Hvad kan Searchmind tilbyde dig?

Du vil få hands-on erfaring med Content Marketing i en dynamisk virksomhed bestående af +20 engagerede medarbejdere, der er blandt de dygtigste i branchen. Vi er et ungt og handlekraftigt team, der knokler for at være de bedste. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads med udpræget vindermentalitet, hvor alle tager ansvar for vores udvikling og vækst. Hos os er der højt til loftet og plads til, at det bedste argument vinder.

Dine opgaver

Som en vigtig del af content teamet, vil du få ansvaret for forskellige tekstopgaver fra dag ét, hvor du både skal arbejde med hasteopgaver og større projekter med en længere deadline. Undervejs får du rig mulighed for sparring med teamet, og du vil ligeledes få feedback på dit tekstarbejde.

Derudover vil du stifte bekendtskab med outreach og tage del i at udvikle vores netværk af bloggere og samarbejdspartnere.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Produktion af kategoritekster
  • Produktion af blogindlæg
  • Produktion af guide- og informationstekster
  • Tekstredigering og korrekturlæsning
  • Outreach til bloggere og samarbejdspartnere
  • Produktion og udgivelse af artikler

Du er det rette match, hvis

  • Du brænder for at skrive og forstår at bruge ord på en indbydende måde – uanset hvilken målgruppe, du skriver til.
  • Du har styr på grammatik og kommasætning.
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og forstår at overholde en deadline.
  • Du er effektiv, men har fokus på kvaliteten af dit arbejde.
  • Du er engageret, positiv og har stort drive.

Du kan desuden glæde dig til

  • Stort ansvar og indflydelse på produkt og arbejdsmiljø
  • Vidensdeling, workshops og intern uddannelse
  • Fredagsbarer, personaleture og events
  • Frokostordning

 

 

Lyder det som en praktikplads for dig, eller har du yderligere spørgsmål?

Kontakt Annesofie på anbj@searchmind.dk eller telefon 30 12 42 72.

Vi ser frem til at høre fra dig.