Ring mig op

301-redirects - Hvorfor?

Når du vil flytte en underside eller hele dit website til et nyt sted på internettet, er det yderst vigtigt at lave en rigtig viderestilling af dine gamle URL-adresser. Ellers risikerer du at miste dyrebare linkhenvisninger og de gode placeringer hos Google og andre søgemaskiner, hvis din hjemmeside ellers opbygget omkring god SEO.

301 REDIRECT: EN VIGTIG URL-VIDERESTILLING, DER OPRETHOLDER DE GODE PLACERINGER

Mange brugere på internettet gemmer en genvej til sider, de godt kan lide. Linket til siderne gemmes typisk som et bogmærke i deres internetbrowser eller på deres skrivebord, så det er nemt at finde frem til siden igen.

Men hvad sker der med de gemte links, hvis du ændrer URL-adressen på dele af eller hele din hjemmeside? I værste fald risikerer du, at alle, der har gemt den gamle URL-adresse, kommer ind på en tom side med en automatisk 404-fejlmeddelelse eller en besked om, at ”siden kan ikke vises”.

Det siger sig selv, at det er de færreste webshops og hjemmesider, der er interesseret i, at interesserede brugere og potentielle kunder ikke kan få den ønskede adgang, når de vil, og derfor er vigtigheden af at få lavet en god og nærmest usynlig viderestilling stor.

En god og effektiv metode er at lave en 301 redirect, som i grove træk er en metode til at fortælle brugere eller en internetbrowser som fx Google Chrome, Firefox eller Safari, at en underwebside eller hele hjemmesiden er flyttet tiet nyt sted.

LINKVÆRDIEN FLYTTES OGSÅ

Hvis du har en underside, der linkes indgående til, bliver den muligvis tilført værdi fra de sider, der linker til den. Det er en værdi, som kaldes pagerank, hvilket giver bedre muligheder for gode placeringer hos søgemaskinerne.

Men hvis det link bliver tomt, fordi du flytter siden til en ny URL, mister linket selvsagt værdi, medmindre du laver en 301 redirect.

Viderestiller du din underside til den nye URL med 301, flytter linkværdien også med. Med andre ord får den nye placering den gamle linkværdi med sig, og det er kun en lille del af de gamle links, som går tabt ved at flytte siden.

301 REDIRECT I PRAKSIS

I et 301 redirect får Google og de andre søgemaskiner på internettet besked om, at de skal lade det gamle og tidligere søgemaskineresultat blive skiftet ud med det nye, som der nu peges på, så længe den nye side mere eller mindre er identisk med den gamle, og det blot er URL-adressen, der er blevet ændret.

Når man laver et 301 redirect, sættes serversiden med besked om, at siden er flyttet til en ny URL, inden siden loades hos brugeren.

Viderestilling med 301 redirect kan oprettes på mange måder, men det fungerer bedst, når det implementeres direkte på serverniveau. Dog kan det også lade sig gøre med en serverkonfigurationsfil som htaccess, men for mange 301 redirects i en sådan fil vil potentielt gøre weboplevelsen på hjemmesiden markant langsommere, hvilket naturligvis er en ulempe.

SØGEMASKINERNE FØLGER TROP

Hvis 301 redirect udføres rigtigt, vil Google og andre søgemaskiner følge ændringen og opdatere URL-adressen i deres indeks til den nye. Efterfølgende er det væsentligt, at interne links opdateres, så disse ikke længere peger på den gamle URL, men i stedet linker direkte til den nye.

Her er det dog vigtigt at fremhæve, at opdateringen af interne links først bør udføres, efter søgemaskineadressen er registreret og ændret i Googles indeks.

DER SKER OFTE ÆNDRINGER

For nogle år siden fandtes der naturligvis masser af viden og regler i forhold til 301 redirects og generel viderestilling af URL-adresser.

Tidligere gjaldt det eksempelvis, at et 301 redirect ville resultere i omkring 15 % tab af pagerank, hvilket blev bekræftet i 2013 af Matt Cutts, der fortalte, at et 301 redirect gav samme tab i pagerank, som almindelige links fra en side til en anden.

Også HTTPS-migrationer resulterede i tab af pagerank, fordi de typisk involverer mange 301 redirects, men tingene har udviklet sig siden, og det betyder, at tabet af pagerank i dag kan mindskes.

Selvfølgelig indebærer alle redirects en grad af SEO-risiko – også 301-metoden. Dog er 301 redirects den foretrukne metode, når der skal laves permanente viderestillinger af URL-adresser, selvom det er uvist, om søgemaskiner behandler alle typer viderestilling lige.

Hvis der skulle smutte en lille del af din pagerank i forbindelse med en 301 redirect, så er det vigtigt at huske, at det blot er en lille del af de faktorer, som Google bruger til at rangere hjemmesider.

Derfor er det også vigtigt at gøre det klart, at den bedste viderestilling stadig er, når alle andre elementer så vidt muligt forbliver de samme, udover selve URL-adressen.

Værdien for en pågældende side risikeres som sagt en smule ved 301 redirect af enkelte undersider, men skal man foretage en komplet migrering, eksempelvis migrering fra HTTP til HTTPS, eksisterer værditabet ikke.

SKAB GODE OPLEVELSER FOR BÅDE SØGEMASKINER OG BRUGERE

Det er ikke overraskende, at de tidligere omtalte 404-fejl er uholdbare for både søgemaskiner og brugere. Efter noget tid vil søgemaskine-bots holde op med at crawle siden, medmindre der linkes til den både eksternt og internt, og brugerne vil afholde sig fra at vende tilbage.

Derfor anbefaler vi hos Searchmind, at man altid er bevidst om konsekvenserne og løsningerne, som hører sammen med nye URL-adresser.

Oprettes en 301 redirect korrekt, vil dels brugere men også Googles bots følge viderestillingen, så de lander på de nye sider, der henvises til og på den måde vil linkværdien opretholdes til trods for den nye URL.

Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde effektivt med 301 redirect, er du naturligvis velkommen til at rette henvendelse til os – så vil vi hellere end gerne fortælle mere om mulighederne for et samarbejde, der giver din hjemmeside de bedste forudsætninger for trafik og værdi.