Sådan gør du din SEO-strategi klar til Black Friday

Efteråret er en sæson, der kendetegnes af betydningsfulde eCommerce-begivenheder. Blandt disse begivenheder er Black Friday, der ikke kun markerer begyndelsen på den travleste tid på året, men også sætter skub i juleshopping-sæsonen.

Det er en tid, hvor konkurrencen skærpes betydeligt, og hvor forberedelserne til de kommende begivenheder er afgørende for at opnå det maksimale udbytte af perioden – og her er SEO ingen undtagelse!

Det er klogt at begynde dine SEO-tiltag så tidligt som muligt i forberedelsen til årets begivenheder, da SEO er en langsigtet strategi. Er dette ikke tilfældet, bør du allerede nu overveje at påbegynde processen for næste års Black Friday. 

Til trods for dette er der dog alligevel nogle konkrete tiltag, som du på den korte bane kan gøre brug af inden for SEO.

Derfor giver vi dig vores bedste key-take-aways til, hvordan du er bedst klædt på til årets begivenhed, uanset om det drejer sig om kortsigtede eller langsigtede mål.

 

Black Friday: Best Practice SEO

Vi har udarbejdet en guide, der fører dig igennem de bedste SEO-praksisser, når det kommer til Black Friday. 

Dette inkluderer konkrete taktikker samt en anbefalet fremgangsmåde, som du med fordel kan bruge som en tjekliste, for at sikre de bedste resultater for din forretning.

 

Kortsigtet Black Friday SEO

Er du kommet for sent i gang med planlægningen af Black Friday, er det svært at få opbygget effektive landingssider, som rangerer godt under den konkurrenceprægede periode. Dog er der stadig SEO-værdi at hente, som kan medvirke til at optimere trafikken på den korte bane. 

 

1. Undersøg sidste års Black Friday-tendenser og genbrug relevant data:

Sørg for at kigge ind i sidste års data, såfremt du også havde fokus på Black Friday. Dette kan fx inkludere data om tidligere kampagner, produkter og specifikke produktkategorier, der har opnået gode eller mindre gode resultater. 

Hav ligeledes fokus på, hvor efterspørgslen var høj, samt undersøg hvilke søgetermer, kunderne tidligere har fundet dit website på i forhold til organiske klik. 

Benyt denne viden til at optimere indholdet på siderne ved at implementere de søgetermer, som performede godt på dine undersider sidste år. Dette kan være med til at øge sandsynligheden for, at de performer endnu bedre i år. 

 

2. Optimer dine titles og metabeskrivelser: 

For at øge klikfrekvensen på de mest succesrige kategorisider kan du med fordel integrere Black Friday og udvalgte rabatter i dine titles eller metabeskrivelser for at tiltrække forbrugernes opmærksomhed på dine tilbud.

Et eksempel kunne blandt andet lyde:

“Bloomingville lamper | 25% RABAT BLACK FRIDAY | Gratis levering”

Fremfor:

“Bloomingville lamper | Dansk design i høj kvalitet | Gratis levering”  

 

Vær dog opmærksom på at bevare dine primære søgetermer i title, så du ikke risikerer at forringe din nuværende placering ved at udelukke søgeord med god rangering. 

Udfør justeringerne af dine titles og metabeskrivelser mindst to uger før Black Friday for at give Google tilstrækkelig tid til at indeksere og opdatere dem korrekt. Vær samtidig opmærksom på at vende tilbage til dine oprindelige titles og metabeskrivelser efter Black Friday for at opretholde den kontinuerlige kvalitet af dine søgeresultater.

 

3. Overvej affiliate marketing: 

Affiliatesiderne fylder utrolig meget på Black Friday, og derfor bør du overveje om det ville give mening at tænke ind i dit marketingmix. Disse sider har ofte en stærk tilstedeværelse blandt de mest eftertragtede Black Friday-søgninger, hvorfor det er værd at overveje deres indflydelse i forbindelse med din SEO-strategi.

Det er tilmed en måde at udnytte det arbejde, som tilknyttede partnere har udført, for at forbedre ens egen synlighed og trafik uden at skulle gennemføre SEO-optimering fra bunden.

Vi har i nedenstående tabel listet nogle fordele og ulemper, du bør tage i betragtning, når du overvejer at inkludere affiliate marketing i din Black Friday-marketingstrategi:

 

 

Når en affiliatepublisher dirigerer trafik til din hjemmeside, åbner det op for flere muligheder. Du kan blandt andet inkludere besøgende i specifikke segmenter og indsamle kontaktoplysninger til senere marketingaktiviteter på forskellige kanaler som e-mail, Facebook eller Google Ads. På den måde har du mulighed for at få mest muligt ud af trafikken på dit website, hvilket også er demonstreret i nedenstående billede:

 

 

Langsigtet Black Friday SEO

Selvom den langsigtede strategi til SEO-initiativer til Black Friday på nuværende tidspunkt ikke er så aktuel for dette års begivenhed, kan den stadig være nyttig til år, hvilket vil styrke din position yderligere.

 

1. Opret en landingsside (URL) tidligt:

Opret din Black Friday-landingsside så tidligt som muligt. Jo tidligere du får oprettet siden, desto bedre betingelser giver du Google for at indeksere URL’en. En Black Friday-landingsside sikrer, at besøgende straks er opmærksom på de særlige tilbud, rabatter og kampagner, du tilbyder.

 


 

2. Korrekte Interne Links:

Start gerne linkbuilding-processen uger før begivenheden, og sørg ligeledes for at have interne links til din Black Friday-landingsside. Link f.eks. til din Black Friday-side fra forsiden, navigationsmenuen, footeren, HTML-sitemaps og andre relevante steder. 

 

3. Genbrug URL’er:

Undgå at slette dine Black Friday URL’er, så du har mulighed for at genbruge dem hvert år. På den måde undgår din Black Friday-side at skulle indekseres og rangeres på ny i Google.

Brug derfor en URL-struktur, der kan genbruges som f.eks. /udsalg/black-friday frem for /udsalg/2024/black-friday. Genbrug af samme URL er med til at styrke din sides autoritet over tid, hvilket forbedrer dine chancer for at rangere højere i søgeresultaterne for hvert år der går. 

 

4. Brug relevante billeder af ordentlig kvalitet:

Et iøjnefaldende bannerbillede er afgørende for at tiltrække opmærksomhed, hvorfor du med fordel bør gøre brug af dette i forbindelse med Black Friday. Sørg for, at billedet er opdateret med det aktuelle årstal og dato i takt med relevante ALT-tags for bedre synlighed. 

 

 

5. Benyt Struktureret Data (Schema Markup):

Implementering af struktureret data, såsom Product Markup, er ideelt til Black Friday, så man kan vise før og efter priser. Dette bidrager til at forbedre Googles forståelse af din sides indhold og kan føre til mere informative søgeresultater med tilføjede oplysninger som før og nupris, anmeldelser, og mere.  

 

 

6. Skab en struktureret Black Friday-side:

Din Black Friday-landingsside skal være let at navigere i. Du kan enten have en enkelt side, der dækker hele begivenheden, eller opdele den i flere sider, der fokuserer på specifikke kategorier eller produkter.

Såfremt du tilføjer kategorisider, er det essentielt at oprette specifikke URL’er, som linkes til via Black Friday-landingssiden. 

 

 

7. Produktplacering:

Sørg for, at alle dine tilbud og produkter er synlige på hovedsiden samt på specifikke Black Friday-undersider. Dette hjælper med at lede kunderne til det, de søger, og forbedrer din konverteringsrate.

 

8. Indsamling af leads og subscribers til nyhedsbrev:

Overvej at bruge Black Friday som en mulighed for at opbygge din kundeliste. Indsaml e-mailadresser ved at tilbyde teasers om, hvad der kommer på tilbud, hvornår (eventuelle pre-access), og hvor store besparelserne vil være.  

 

 

9. Hold dit indhold opdateret:

Black Friday-siden bør altid have opdateret indhold op til eventet. Sørg derfor at få produceret Black Friday-content i god tid, så processen for opbygning af siderne kan ske hurtigst muligt. 

Producer relevant indhold, som engagerer din målgruppe og samtidig tager udgangspunkt i din søgeordsanalyse relateret til Black Week/Friday med relevans for din webshop. Gør ligeledes rabatten på produkterne synlige og vis før/efter priser, så folk kan se, hvor meget de kan spare. 

Så snart udsalget er slut, bør indholdet ændres. Eksempel: “Tak for i år, vi ses til Black Week 2024”. Dette spiller ind i Googles “freshness” signaler. 

 

Kom i gang med SEO-forberedelserne til Black Friday

Med den øgede konkurrence og stigende forventninger til denne vigtige begivenhed er det afgørende at handle tidligt for at sikre, at din webshop skiller sig ud og når sit fulde potentiale. Men selvom begivenheden er lige rundt om hjørnet, er der stadig værdi at hente.

Ved at oprette din Black Friday-landingsside i god tid, optimere dine interne links, genbruge URL-strukturer og levere relevant og engagerende indhold, kan du øge dine chancer for at tiltrække opmærksomhed, øge konverteringer og forbedre din placering i søgeresultaterne.

Jo tidligere du starter, desto bedre forberedt vil du være til at maksimere dine resultater under Black Friday og hele juleshoppingsæsonen. 

SEO er ikke noget, der sker øjeblikkeligt. Der ses en tendens til, at forbrugerne søger tidligere efter det, de ønsker. En tidlig start på SEO-optimering bliver derfor mere og mere afgørende for at imødekomme deres behov og forblive konkurrencedygtig på markedet. Derfor er det ikke kun afgørende at være forberedt til Black Friday, men også Black Week og Month, som oplever stigende popularitet. 

Så kom i gang med dine SEO-tiltag til årets vigtigste højtider og chancerne for at skabe et solidt fundament for en succesfuld Black Friday.