Sådan gør du dine Google Ads annoncer klar til Black Friday

Nedtællingen til sæsonens mest betydningsfulde shopping-begivenheder er i gang, og det er nu tid til at skærpe din opmærksomhed på Black Friday. 

Konkurrencen stiger for hvert år, og dette år er ingen undtagelse. Det er dagen, hvor der ses en massiv stigning i bud og budgetter blandt eCommerce-forretninger, hvor kun de mest forberedte og kompetente formår at omdanne denne dag til en succesfuld forretning. 

Derfor er det afgørende at sikre, at din Google Ads-strategi er lagt, så du har de bedste forudsætninger, når højtiden begynder. Den rette tilgang til strategien kan udgøre forskellen mellem en gennemsnitlig og en vellykket salgsdag.

Men i en digital tidsalder, hvor konkurrenterne kun er et klik væk, hvordan sikrer du så, at dine kampagner skærer igennem støjen og når ud til den rigtige målgruppe?

 

Black Friday: Best Practice PPC

Vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du opnår succes med Google Ads under Black Week, som du med fordel kan integrere for at optimere dine kampagner og maksimere din fortjeneste på årets travleste shoppingdag.

 

1. Gennemgå sidste års performance

Tag ved lære af, hvad der skete sidste år, så du bliver i stand til at få mere ud af dette år. Dyk ned i de data, du har indsamlet i løbet af forrige Black Friday, for at evaluere, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede. På den måde har du mulighed for at performe endnu bedre i år. 

 

2. Lav larm før Black Week 

For at maksimere dine resultater under Black Week, er det vigtigt at lave støj  inden ugen begynder, da Black Week er præget af stor konkurrence. Sørg for at gøre dine kunder opmærksomme på dine tilbud med et klart budskab. 

 

 

Selvom annoncer normalt godkendes inden for 24 timer, kan det i denne periode tage op til 3 dage eller mere. Upload og gem alle dine annoncevarianter mindst én uge før, for at sikre, at de er godkendt i tide til selve dagen. Vi anbefaler, at starte Display- og YouTube-annoncering 7-10 dage før Black Week.

Det er dog afgørende at finde den rette balance, da for tidligt støj kan have negativ effekt på salget i denne periode.

3. Brug remarketinglister på tværs  

En fordel ved at brande sig selv før Black Week er, at du under Black Week kan målrette mod personer, der tidligere har interageret med din virksomhed og besøgt din hjemmeside. 

Ved at opsætte remarketingkampagner, har du mulighed for at øge din webshops synlighed blandt allerede interesserede potentielle kunder. Dette øger chancen for at konvertere dem til betalende kunder, der vælger din virksomhed frem for konkurrenterne.

Byd derfor op på de forskellige segmenter, der omfatter tidligere besøgende og tidligere købere.

 

4. Search Ads 

Maksimer udbyttet af dine Search Ads og målret disse kampagner mod dine forskellige destinationer og forskellige søgeord. Søgekampagner spiller en afgørende rolle i kunderejsen, da de ofte udgør et af de sidste trin, før en besøgende konverterer og bliver til en kunde. Det er her, du har en enestående mulighed for at fange deres opmærksomhed og lede dem til de rette produkter eller tilbud.

 

5. Promotion Extension

Gør ligeledes brug af tidsbegrænset promotion-extensions i dine søgekampagner for at fremhæve kampagnerne mest muligt. Dette er afgørende for at forbedre synligheden og klikfrekvensen på dine annoncer, især i forbindelse med Black Friday. 

Med promotion extensions, der inkluderer dine bedste Black Friday-tilbud, skaber du endnu større annoncerelevans, der bidrager til at få brugernes opmærksomhed. På denne måde kan du maksimere din kampagnes potentiale og sikre, at dine tilbud når ud til det rette publikum.

 

6. Target din e-mailliste

Opdater dine e-mail-lister inden Black Week og udnyt dem fuldt ud ved at oprette en kundeliste, der målretter sig mod dine eksisterende e-mail-abonnenter. Disse abonnementer repræsenterer et segment af dit publikum, der har vist interesse for dine produkter eller tjenester. Derfor er Black Week en ideel tid til at nå ud til dem med skræddersyede tilbud og meddelelser. 

Link desuden din Ads konto direkte til din e-mailudbyder som fx Klaviyo og Voyado for relevante data og kontinuerligt samspil på tværs af kanalerne. 

 

7. Brug sæsonbetonede justeringer til Smart Bidding

Vi anbefaler at bruge sæsonbetonede justeringer i Smart Bidding for at forbedre din performance. Smart Bidding er kendt for at være tilbageholdende i sin budgivning i Black Friday-perioden, og derfor skal du bruge sæsonbetonede justeringer for at opnå de bedst mulige resultater. 

Den “manuelle justering” gør det muligt at tilpasse dine kampagnebudgetter og hvor aggressiv du vil være i bestemte perioder under Black Week. Benyt ligeledes dataeksludering efter Black Week for at undgå at budgivningen fortsætter på et unaturligt aggressivt niveau. Her er det vigtigt, at du har helt tjek på hele Q4 og ikke bare den enkelte uge. 

 

8. Hav en klar kampagneplan

Afslutningsvis er det afgørende at udarbejde en tydelig kampagneplan, så du er bevidst omkring de centrale tidsperioder, CTA’er, tilbud og andre aspekter. 

For at forblive konkurrencedygtig under begivenheden anbefales det at tilbyde mindst 25% rabat til dine kunder. Derudover kan du overveje at købe søgningen på dit produkt eller brand kombineret med Black Friday/Week. 

Sørg også for at have din kampagneopsætning klar mindst en uge forinden, da det giver både dig og Google de bedste forudsætninger for at opnå succes under kampagneperioden.

 

Få de sidste forberedelser på plads inden Black Week

Når det handler om at øge synlighed, drive trafik og konvertere besøgende til kunder, er PPC en kanal, der kommer til sin ret. Derfor er Paid Search en uundværlig del af højsæsonens forberedelser for en vellykket salgsperiode. 

Med den rette tilgang og strategi til årets begivenhed er du godt klædt på til at skære igennem støjen og nå ud til din målgruppe. Benyt vores PPC-guide til Black Friday som rettesnor, for at skabe de bedste forudsætninger for at maksimere dine resultater og opnå succes for din forretning. 

Kom i gang i dag, og få de sidste forberedelser på plads inden højsæsonen for alvor går i gang!