Ring mig op

Spar penge på Google Shopping med CSS

Det er svært at komme udenom Shopping kampagner, når man annoncerer på Google som en B2C ecommerce. Før var det et lukket land for alle andre end Google, men nu er der kommet nye muligheder. Alle kan nu få lov til at benytte en CSS-partner på lige fod med Google, og oprette kampagner på Google Shopping gennem CSS – hvis man har adgang til en CSS-partner. Man kan få billigere klikpriser på sine Shopping-annoncer, hvilket for annoncører der har et stort spend, vil være en god forretning.

Men hvad er CSS? Hvorfor er det kommet? Og hvad kan det? Det vil vi se nærmere på.

Får du det meste ud af dit forbrug på Google Shopping? Det gør du sandsynligvis ikke, hvis du ikke har hørt om Comparison Shopping Services (CSS) før.

Hvad er CSS?

CSS står for ”Comparison Shopping Services”, og er en service der kan benyttes på Google Shopping, der vil give en række fordele. CSS er kommet til af den årsag, at EU og Margrethe Vestager har pålagt Google en bøde på ca. 2,42 milliarder euro, da de påstår Google har misbrugt deres dominans på internettet. Det er ifølge Margrethe Vestager et brud på EU’s konkurrenceregler.

Googles svar

For at svare tilbage på den gastronomiske bøde fra EU, har Google valgt at få partnere på et CSS-program, hvor annoncørerne kan få fordele. Det indebærer bl.a. en besparelse på Shopping annoncer op til 20%.

På den måde, får Google mindre dominans og de slipper for flere bøder fremadrettet. De har i dag (marts 2019) meldt ud, at de har opfyldt EU’s krav.

Hvad kan en CSS-partner?

En CSS-partner kan byde ind på annonceringspladser på Google Shopping, på samme måde som Googles egne Shopping-annoncer. Det er en service på samme vis og med mere eller mindre samme visuelle resultat, som vi kender fra den nuværende Google Shopping. Forskellen er blot at Google nu har åbnet shopping funktionen for nye partnere.

Helt lavpraktisk betyder det for brugerne af Google Shopping, at de vil opleve at annoncerne fremover bliver markeret med andre udbydere end ”Fra Google”.  Se eksempel nedenfor:

Annoncerne ligner de traditionelle annoncer fra Google og fungerer som de traditionelle annoncer, men har en anden udbyder end Google.

Spar 20 % på klikpriser

Vores erfaring viser, at annoncer fra en CSS-partnerside giver helt op til 20% billigere klikpriser sammenlignet med de traditionelle shopping-annoncer udgivet af Google. Ved at annoncere gennem en partnerside vil du derfor betale mindre pr klik på annoncen, end hvis brugeren vælger annoncen oprettet af Google. Det betyder ikke, at du skal slukke for den nuværende Shopping, men vi anbefaler, at du bruger CSS-partneren som et supplement til den nuværende shopping annoncering.

Annoncer gennem CSS bliver vist på lige vilkår med andre Shopping kampagner og du kan i princippet blive vist flere gange med det samme produkt og dermed sikre dig mere annonceplads.

Men fører man så budkrig mod sig selv?

Nej, det gør man ikke.

Du er altid sikret ikke at byde dig selv op, selvom du har kampagner gennem både Google og en CSS-partner. Hvis du ligger to annoncer med samme produkt, så vælger Google altid den bedste kampagne, der bliver vist til brugeren. Dataene bliver trukket gennem dit personlige Merchant Center og Google kan se, at begge kampagner er dine og ikke en konkurrents. Det sikrer, at du ikke har en budkrig med dig selv. Se nedenstående eksempel:

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du vil annoncere gennem CSS kræver det, at du har adgang til en CSS-partner, der kan udgive dine annoncer gennem partnersiden. CSS-partnersiden trækker informationen fra din separate Google Merchant Center Konto, hvor alle dine produkter bliver trukket fra hjemmesiden. På denne måde bliver dine produkter vist til brugerne, der kan klikke sig direkte ind på din hjemmeside og købe produktet.

Når brugerne klikker på annoncerne fra partnersiden, så betaler du pr klik, som du kender det fra andre kampagner på Google.

Vi er hos Searchmind CSS Partner, og vi vil meget gerne hjælpe dig til at få billigere klikpriser på dine Shopping annoncer. Du er velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne, og hvad vi vil anbefale lige præcis til din shop.