Facebook Annoncering

Mere end 2 milliarder mennesker bruger dagligt Facebook til at holde kontakten med familie og venner og finde ting, der interesserer dem. Derfor er facebook er en stærk platform for dig og din virksomhed til at finde nye kunder og interagere med dem, der allerede kender til jeres brand. Med målrettede Facebook-annoncer kan du skræddersy din tilgang til den målgruppe, der er relevant for dig – uanset om målet er at skabe større kendskab til dit brand, øge produktsalg eller generere flere leads.

Nå kunderne med en proaktiv tilgang

I modsætning til annoncering på Google, er Facebook-annoncering en proaktiv fremgangsmåde, der når ud til brugerne allerede før, de er begyndt at lede efter dit produkt eller brand. Hvor man i Google Ads målretter annoncer på baggrund af brugernes søgeintentioner og specifikke søgeord, så finder Facebook potentielle kunder ved hjælp af de informationer, som brugerne deler og skaber gennem deres interaktioner.

Når brugerne interagerer med andre gennem platformen, så efterlader de en stor mængde data, du som annoncør kan bruge til din fordel. Det er data, der kan fortælle dig noget om din målgruppes adfærd – hvem de er, hvor de er, og hvad de interesserer sig for. Det er det, der gør Facebook til et unikt målretningsværktøj. Du kan målrette dine annoncer mod parametre som geografi, alder, interesser og lokation. På den måde kan man sikre, at annoncerne rammer så tæt på målgruppen som muligt.

Kend din målsætning for annonceringen

Der er ikke to virksomheder, der er ens, og derfor er Facebook udviklet til at hjælpe virksomheder med at nå deres individuelle mål uanset størrelse og branche. Annoncerne er alsidige, men kan opsættes med detaljerede målsætninger således, at du kan ramme din målgruppe med det rette budskab. De avancerede segmenteringsmuligheder hjælper dig til at skærpe relevansen af annoncerne over for den målgruppe, du gerne vil nå.

Har du et klart billede af, hvilke muligheder der er for din virksomhed på Facebook, og dermed hvilke mål du realistisk kan opnå? Hvis ikke, så er vi gerne behjælpelige med at skabe overblik og sætte nogle både realistiske og ambitiøse mål for din Facebook-annoncering. Med en strategisk tilgang kan vi skræddersy annoncer og kampagner, der kan skabe kendskab, øge interaktionen eller forhøje konverteringen på dit website.

Annonceformater på Facebook

Du skal se Facebook som en stor kundedatabase, hvor du har rig mulighed for at ramme både snævre og bredere grupper af brugere, der er relevante for din virksomhed. Til det tilbyder Facebook forskellige annonceformater, som placeres forskellige steder på platformen. Med dem kan du målrette dine annoncekroner mod eksisterende kunder, look-a-like målgrupper, besøgende på dit website og andre segmenter med et utal af definitionsmuligheder. De fleste annonceringstyper understøttes på tværs af hele Facebook-familien, som både tæller Facebook, Instagram, Audience Network og Messenger.

Alt efter hvilken branche, du arbejder i, kan forskellige annonceformater være fordelagtige for virksomheden. Arbejder du eksempelvis med en webshop, så handler det om at vælge et format og en placering, der tillader dig at vise dine produkter på den bedste måde for dem, der måtte have en interesse i det. Hertil er annonceformaterne karrusel, samling og enkle billedannoncer hyppigt anvendte. De vises typisk i folks nyhedsfeeds side om side med andre typer af opslag.

Videoformat

Videoformatet er populært, fordi vi ganske enkelt fanges, underholdes og inspireres af annoncer, hvor der både er billede, lyd og bevægelse til stede. Formatet findes i forskellige længder og typer – fra korte annoncer, du ser på farten, til længere videoer, du ser på sofaen.

Samlingsformat

En samling er et annonceformat, der gør det nemmere for folk at finde, gennemse og købe produkter og tjenester fra en mobilenhed på en måde, der er visuelt tiltalende. Samlingen omfatter et coverbillede – eller video efterfulgt af produktbilleder.

Karruselformat

I karruselformatet kan du vise op til 10 billeder eller videoer i én enkelt annonce med hvert sit link. Det giver kunden mulighed for at slide eller klikke sig gennem et udvalg af dine produkter, mens du skaber øget kendskab til dit brand og det, I tilbyder.

Billedformat

Billedannoncer med et enkelt billede er effektive til at øge kendskabet til din virksomhed, og vise hvad I laver eller promovere et specifikt produkt. Dette annonceformat giver et rent og enkelt udtryk, der består af et billede og en tekst. Hvis du vil have folk til at besøge dit website, så er billedannoncen et godt valg.