Maria Østergaard har været en del af Searchmind i 5 år. Fra sine første måneder som praktikant i content-afdelingen til sin nuværende rolle som E-mail Marketing Specialist. Læs om hendes rejse, arbejdsdag og passion for e-mail marketing
I år markerer vi 5 år med Maria Østergaard hos Searchmind. En rejse, der begyndte med et praktikophold og siden har udviklet sig til en specialistrolle inden for E-mail Marketing. I dag arbejder Maria med både kommunikation, automatiseringog optimering – og er en vigtig del af vores E-mail Marketing-team.
En rejse gennem Searchmind
Maria startede hos Searchmind i 2020, hvor hun indledte sin tid ved Searchmind med et halvt år som praktikant i content-afdelingen. Her arbejdede hun med tekstforfatning for en række kunder og fik hurtigt indsigt i, hvordan indhold skaber værdi i praksis.
Efter praktikken fortsatte Maria som Content Associate og senere Content Specialist. Her bestod hendes arbejdsopgaver primært af tekstforfatning, men også enkelte kampagneopsætninger på e-mail – noget, der langsomt vakte interessen for e-mail marketing.
I slutningen af 2024 fik Maria for alvor lyst til at udfordre sig selv fagligt og skiftede til E-mail Marketing-afdelingen. Her sidder hun i dag som E-mail Marketing Specialist.
En typisk arbejdsdag
Som E-mail Marketing Specialist arbejder Maria med både kampagner og automatiserede flows. Opgaverne spænder fra strategi og idéudvikling til konkret opsætning af indhold i form af grafik og copywriting.
Derudover arbejder hun med vedligeholdelse og optimering af flows, leadgenerering samt analyse og udvikling af nye e-mail strategier for kunderne. En hverdag, hvor det kreative og det strukturerede går hånd i hånd.
Det bedste ved arbejdet
Det bedste ved arbejdet er kombinationen af det visuelle og æstetiske med det tekniske og strategiske. Samtidig betyder stemningen på kontoret og hverdagen med kollegaerne meget for Maria.
At kunne arbejde tæt sammen med dygtige mennesker og være en del af et team, der løfter i flok, er en vigtig del af arbejdsglæden.
Searchmind som arbejdsplads
For Maria er Searchmind en attraktiv arbejdsplads, fordi der er mulighed for at arbejde med spændende kunder og cases – og fordi der er fleksibilitet i hverdagen. Både i forhold til arbejdstider, hjemmearbejde og muligheden for at udvikle sine kompetencer i nye retninger.
Samtidig fremhæver hun den gode stemning og det stærke sammenhold blandt kollegaerne, som præger både det professionelle og sociale fællesskab.
5 år med Maria
Vi er glade for at have Maria som en del af Searchmind og for den værdi, hun skaber for både kunder og kollegaer. 5 år er gået hurtigt – og vi glæder os til mange flere!
Relateret
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!