May 12, 2025

Bliv vores nye Piccoline/Piccolo

Har du sans for de små detaljer, overblik i hverdagen og lyst til at tage ansvar for, at kontoret spiller? Så er du måske den, vi leder efter som vores nye piccoline/piccolo. Hos Searchmind skaber vi digital vækst for vores kunder gennem datadrevet marketing – og vi ved, at de bedste resultater starter med et velfungerende arbejdsmiljø. Derfor har vi brug for dig til at sikre, at både vores eget bureau og det tilhørende kontorfællesskab altid fremstår indbydende, ryddeligt og velforsynet. Stillingen er ca. 20–25 timer om ugen. Opstart: Snarest muligt

En hverdag med ansvar og variation

Som piccoline/piccolo bliver du en nøgleperson i hverdagen for både Searchmind og vores kontorfællesskab. Du får base i køkkenet, men opgaverne spænder bredt – både i huset og ude af huset. Du kommer til at arbejde selvstændigt og være ansvarlig for, at kontoret spiller hver dag.

Dine opgaver inkluderer bl.a.:

  • Sætte frokost frem og rydde op igen
  • Let rengøring og oprydning i løbet af dagen (vi har eksternt rengøringsfirma til det tunge)
  • Pleje og vanding af kontorets planter
  • Fylde op med frugt, snacks og andre fornødenheder – og sørge for indkøb
  • Kontakt til leverandører (frokost, rengøring, håndværkere m.fl.)
  • Diverse praktiske ærinder og ad hoc-opgaver

“Jeg har været utrolig glad for at arbejde hos Searchmind. Arbejdet har budt på mange positive oplevelser i et rigtigt velfungerende og ikke mindst venligt og socialt arbejdsmiljø”, Sofie Bøtker, vores nuværende Piccoline som skal starte op på sin kandidat til sommer.

Vi forestiller os, at du...

...er selvkørende, ansvarsbevidst og trives med at skabe gode rammer for andre. Om du holder sabbatår eller leder efter et meningsfuldt deltidsjob er ikke afgørende – det vigtigste er, at du kan se dig selv i stillingen i minimum ét år.

Du er et godt match, hvis du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Har øje for detaljer og orden
  • Er proaktiv og får tingene til at ske uden at blive bedt om det
  • Er serviceminded og bidrager til god stemning
  • Trives i et miljø med højt tempo og højt til loftet

Det får du hos os

  • Et deltidsjob med ansvar, fleksibilitet og variation
  • En hverdag med både selvstændighed og kollegialt fællesskab
  • Et moderne kontor i hjertet af Aarhus – med 50 dygtige kolleger
  • Diverse snacks, frisk frugt og god kaffe
  • Sociale arrangementer og en inkluderende arbejdskultur

Lyder det som noget for dig?

Så send et par ord om dig selv til: rekruttering@searchmind.dk, hvor vores COO & Partner Nicolai Damgaard vil vende retur hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette - dog hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Og hvis du vil have et glimt af hverdagen hos os, så følg med på Instagram: @searchmind

Af hensyn til GDPR: Undlad venligst at sende CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger.

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.