August 15, 2025

Din Black Friday planlægning for e-mail starter nu

Sådan får du mest ud af Black Friday – allerede inden efteråret

Black Friday-planlægning starter længe før november. Læs, hvordan du bygger din e-mail- og SMS-liste, optimerer pop-ups, sikrer deliverability og planlægger tre stærke kampagner for maksimal effekt i Q4.

Black Friday-planlægning starter nu – ikke først i november

Selvom sommeren stadig er over os, er det nu, du bør begynde dine Black Friday- og Cyber Monday-forberedelser. Når Q4 rammer, stiger priserne på betalte annoncekanaler, konkurrencen bliver hårdere, og prisen på lead-indsamling går markant op.

Her får du de vigtigste taktikker, som succesfulde e-commerce brands bruger i deres e-mailstrategi – så du kan stå stærkt, når højsæsonen begynder.

5 nøglebudskaber du skal handle på nu

  • Opbyg din e-mail-liste nu – inden annoncepriserne stiger.
  • Optimer dine pop-ups for højere konvertering.
  • Sikr deliverability så dine mails lander i indbakken.
  • Indsaml telefonnumre til SMS-marketing.
  • Planlæg tre kampagnefaser: Early Access, Black Friday-ugen og Cyber Monday.

Derfor skal du tænke på Black Friday allerede nu

Du kan aldrig være for tidligt ude med Black Friday og Cyber Monday-forberedelserne. For de fleste virksomheder gælder: En meget stor del af omsætningen skal hentes i Q4, så hvis du skyder forbi skiven, mister du en stor del af omsætningen.

Når først dine kunder har tilmeldt dit nyhedsbrev, har du åbnet en direkte marketingkanal, der ofte står for 20–40 % af e-commerce-brandes omsætning via e-mail og SMS. Her ejer du selv kundedata – i modsætning til betalte kanaler, der er afhængige af tredjepartsdata (Klaviyo, 2024).

Følg disse strategier nu, så har du den bedste forudsætning for den bedste Black Friday sæson.

Opbyg din e-mail liste nu (mens det stadig er billigt)

Mængden af annoncer på betalte kanaler stiger uge for uge frem mod november. Jo flere, der er om buddet – jo dyrere er det at annoncere. Om få måneder betaler du måske 50 %+ mere per klik for de samme leads.

  1. Opbyg din liste med annoncering allerede nu
    Prisen per lead stiger voldsomt i perioden op til Black Friday. Hvis du starter din indsamling nu, hvor priserne er lavere, kan du få flere kvalitetsleads til en brøkdel af prisen.
  1. Optimer dine pop-ups
    Hver ekstra procentpoint i tilmeldinger kan blive til tusindvis ekstra i omsætning under Black Friday-perioden.

  2. Test og finjustér
    Har du 3 % tilmeldingsrate på dine pop-ups? Sigt mod 6 %. Er du allerede på 10 %? Gå efter 12 %.

  3. Test flere formater
    Test forskellige tilmeldingsformularer. Vi har oplevet op mod 15% flere tilmeldinger med et spin-to-win, hvor du udlodder rabatter i forhold til en almindelig tilmeldingsformular, der giver en enkel 10% rabat.

Det kan virke som en lille ændring at øge din tilmeldingsrate fra 10 % til 12 %, men det er 20 % flere abonnenter – som potentielt kan give en kæmpe gevinst i den kommende højsæson.

Vi har skrevet om indsamling af lead ads med paid social her: Hvordan en solid e-mailliste er nøglen til stærk datadrevet paid social 

Land i indbakken eller mist omsætningen

Det mest effektive tip til at løfte din omsætning fra dine Black Friday-kampagner er enkelt: Sørg for at dine e-mails lander i indbakken frem for spam - men det kræver en stærk "e-mail reputation".

  • Varm din liste op nu
    Send kun til segmenter, der har åbnet eller klikket inden for de sidste 60 dage.

  • Byg dine segmenter op baseret på interesser og præferencer
    Hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu, du skal finde ud af, hvad dine modtagere gerne vil høre om. Er de mest til mousserende vin eller en robust rødvin? Ved at kende dine modtagere sikrer du højst relevans i dine e-mails. Bed dine brugere om at angive deres præferencer med quizzer, tilmeldingsformularer, i velkomst e-mails eller i præferencecentret på din e-mail platform.

  • Fokus på klik-venlige, tekst‐baserede e-mails
    Man skulle ikke tro det, men vores erfaring siger os at tekstbaserede e-mails performer virkelig godt. Høj klikrate signalerer værdifuldt indhold til mailudbyderne.

  • Rens listen månedligt
    Fjern inaktive abonnenter og bounces – de trækker din deliverability-rate ned.

  • Undgå masseudsendelser
    Før du bomber hele listen under Black Friday-perioden, bør dine almindelige kampagner præstere med mindst 50 % åbningsrate. Her taler vi igen ind i at lave kloge udsendelsessegmenter baseret på præferencer og adfærd (hvad vil dine modtagere høre mere om, hvor ofte har de købt, og hvad har de købt?)

Vi har skrevet mere om e-mail deliverability her, hvor vi giver flere tips til at sikre at dine e-mails lander i indbakken: Sådan sikrer I, at jeres e-mails fortsat havner i modtagerens indbakke 

Start indsamlingen af telefonnumre med det samme

SMS-marketing giver typisk 98 % åbningsrate og respons på under fem minutter, fordi telefonen ligger i lommen. Men det kræver, at du bygger listen før november, så du har en liste du kan sende til:

  1. Tilføj SMS‐tilmelding til dine pop-ups og tilmeldingsformularer.
  2. Beløn tidligt tilmeldte med en lille “early bird”-rabatkode.
  3. Planlæg en SMS-sekvens, der gradvist teaser jeres Black Friday-tilbud.

Selv uden et eksisterende SMS-setup: Kom i gang nu – det her kan blive din største indtægtskanal i uge 47–48. Vi har set forbavsende gode resultater fra flere livsstilsbrands, der har sendt SMS’er ud i forbindelse med Black Friday-perioden.

Planlæg tre tilbud nu – ikke kun ét

Få mest ud af kampagneperioden. Drop ideen om en enkelt Black Friday-kampagne. Opdel dine tilbud i tre kampagnespor:

Fase 1: Early Access
Formål: Beløn jeres mest loyale kunder først – oplagt at bruge SMS til denne kampagne

Fase 2: Black Friday-ugen
Formål: Hovedpush med jeres stærkeste tilbud

Fase 3: Cyber Monday
Formål: Sidste chance med et ekstra twist

Tre kampagner skaber 3× hype, 3× urgency og 3× chancer for at konvertere – uden at spilde energien på at starte Black Friday tre uger for tidligt.

Det skal du tage med fra dette blogindlæg

Black Friday og Cyber Monday er ikke bare én weekend – det er en hel sæson, der starter i dag. Når annoncerne bliver dyrere, og alle konkurrenter panikker, skiller du dig ud, hvis:

  • Din liste er vokset og varmet op
  • Dine pop-ups er skarpe og konverterer
  • Dine e-mails rammer indbakken (ikke spam)
  • Du har tre stærke tilbudskampagner klar
  • Din SMS-kanal er klar

Gør Q4 til jeres bedste nogensinde. God forberedelse nu giver gevinst senere!

Fra vores kunde, Grundled.dk

PS. Mit råd her går imod alt det, jeg netop har anbefalet: giv dine e-mailmodtagere mulighed for at fravælge BFCM e-mails, så du undgår for mange afmeldinger i højsæsonen.

Om forfatteren

Nicoline Tordrup Lage
E-mail Marketing & Automation Specialist hos Searchmind
nbl@searchmind.dk

Nicoline har mere end 12 års erfaring inden for marketing og har specialiseret sig i e-mail marketing og marketing automation. Hos Searchmind arbejder hun med nogle af bureauets største kunder og har ansvar for at udvikle og optimere deres e-mailstrategier – med særligt fokus på datadrevet performance og segmentering i Klaviyo.

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.