PriceRunner

Oplever du, på trods af gode produkter og en skarp webshop, at du ikke opnår det ønskede salg? På PriceRunner kan du målrette annoncer for dine produkter og ramme dine potentielle kunder lige der, hvor de er, når de overvejer et køb. Du kan effektivt vise dine produkter fra webshoppen direkte i PriceRunner, hvor kunderne ofte viser sig, når de søger specifikt efter et produkt.

PriceRunner er en sammenligningstjeneste, som dagligt sammenligner tusindvis af produkter og priser fra webshops i Danmark. PriceRunner kan for dig som virksomhedsejer være en unik mulighed for at konkurrere på pris, fragt, anmeldelser osv. – og ikke mindst fange de købeklare kunder, der befinder sig på PriceRunner. Hvis man som forbruger besøger denne side, er det typisk for at søge efter et specifikt produkt og finde det til den bedste pris og med den billigste fragt.

Målret dine PriceRunner annoncer

PriceRunner fungerer på den måde, at du på baggrund af et produktfeed får vist dine produkter i annoncer på platformen. På den måde bliver dine produkter vist, når en bruger søger specifikt efter det, du tilbyder – hvis ellers produktfeedet er sat rigtigt op. Det er vigtigt, at dine produktbeskrivelser er opdateret med de rette informationer og søgeord og er inddelt i de rigtige kategorier. Skriv gode og præcise produktnavne og beskrivelser, der gør det nemt for kunden at finde og vælge dig, og sørg for at adskille produkter og tilbehør fra hinanden. Hvis ikke der er styr på detaljerne, så risikerer du, at dine produktannoncer ikke vises i søgeresultaterne på PriceRunner – og så bliver det svært for dine kunder at finde frem til din webshop.

Som med andre annonceringsplatforme så fungerer det på den måde, at du bliver faktureret pr klik. Så når en bruger klikker på din PriceRunner-annonce, så betaler du for det enkelte klik.

Du kan med fordel opfordre dine kunder til at bedømme din webshop eller dine produkter på PriceRunner, fordi det vil skabe troværdighed omkring din virksomhed. Hvis en potentiel kunde ser, at andre anbefaler din webshop, så vil vedkommende have større tendens til at klikke på netop din annonce. Derudover vil det også øge dine placeringer i PriceRunner, hvilket også er med til at tiltrække kunder. Så leverer du en god service, hurtig fragt eller lignende? Så kom i gang med at opfordre dine kunder til at bedømme din webshop.

Driv de købeklare kunder til din webshop

På PriceRunner får kunderne en klar fornemmelse af det produkt, du sælger, allerede inden de klikker på annoncen. Derfor vil du opleve, at dine PriceRunner-annoncer genererer mere relevant og købeklar trafik direkte til webshoppen eftersom, forventningerne allerede er afstemt med forbrugerne på forhånd. På PriceRunner angives prisen som den, forbrugeren betaler – det vil sige inklusiv moms og eksklusiv fragtomkostninger. Så når kunden ser en pris på 299 kr. i annoncen og klikker på den, så er der også en forventning om, at produktet koster 299 kr. på webshoppen. Du kan med andre ord drive relevante forbrugere til din webshop, som er klar til at købe.

Professionel håndtering af PriceRunner-annoncer

Som det er med alle former for annoncering, er arbejdet med dine PriceRunner-annoncer et løbende projekt. De skal overvåges, optimeres og vedligeholdes således, at du sikres det største udbytte af dine annoncekroner. Som PriceRunner-Partner kan vi være behjælpelige med at håndtere dine annoncer, samt sørge for at dit produktfeed er korrekt sat op. Vi arbejder for, at du får det maksimale ud af dit spend og det potentiale, der ligge for dig og din virksomhed på PriceRunner.