Hvad er Advantage+ Shopping?

Advantage+ Shopping er den nye e-commerce algoritme på Meta, som er bygget omkring den kendte ‘black box’-terminologi, der har til formål at optimere konverteringskampagner på Facebook og Instagram. Der er mange lighedspunkter mellem Google’s Performance Max kampagnetype og Metas Advantage+ Shopping.

Kampagnetypen har til formål at gøre opsætningen lettere og hurtigere for dig som annoncør, fordi den tekniske opsætning samt målretning er taget ud af ligningen. Du skal blot vælge det tidsrum kampagnen skal køre i, dit budget og uploade dine kreative elementer – så klarer Metas machine learning resten. 

Selv udtaler Meta om Advantage+ formatet: 

“Rather than manually testing many campaigns and parsing through separate targeting, creative, placements and budget setups, advertisers can now more quickly and efficiently create up to 150 creative combinations at once by setting up a single Advantage+ shopping campaign.”

Du læste helt rigtigt. Formatet vil kunne generere op til 150 annonce-sammensætninger på baggrund af dine eksisterende kreativer på kontoen og sammensætter de variationer der har størst chance for at performe i de forskellige placeringer.  

Hvordan opretter man en Advantage+ Shopping kampagne?

Det er meget simpelt. Vælg Salg som målretning, når du opretter en ny kampagne og vælg herefter Advantage+ Shopping (Skræddersyet salgskampagne på dansk).

Opret Advantage+ shopping kampagne

Kampagnen bygges og fodres den med historisk data fra din Business Manager, nemlig grafikker og annoncetekster som du har uploadet kombineret med gamle annoncer, der tidligere har performet godt. Herefter sender algoritmen en række tilpassede annoncer ud til relevante brugere. Det efterlader meget kontrol i Meta’s hænder, som du ikke er herre over. 

Et eksempel er, at du ikke har 100% kontrol over, hvordan dine annoncer tager sig ud over for målgruppen, fordi algoritmen sammensætter budskaber med billeder, på baggrund af hvad den enkelte har størst tendens til at konvertere på baggrund af. 

Men uagtet om det kan være svært at afgive kontrol, så virker det. Meta udtaler:

“We’ve found that 52% of surveyed consumers want to find brands and products they haven’t heard about that also align with their shopping preferences while 60% of online shoppers want shopping experiences to be personalized based on their unique interests and preferences. Advertisers can use Advantage+ shopping campaigns to personalize ads at scale through machine learning and show people personalized products from your catalogs in a privacy-safe way.”

Meta udtaler samtidig, at kampagnetypen også har haft den sideeffekt, at flere har mindsket deres spend og fået flere konverteringer igennem. Den gennemsnitlige CPA er 15% mindre end ved manuelt opsatte konverteringskampagner samtidig med at ROAS i gennemsnit er 15% højere. 

Vores learnings med Advantage+ Shopping indtil videre

For at give algoritmen de bedste forudsætninger for at kunne levere resultater, skal du fodre den med så meget information du har om de brugere du vil ramme, som muligt da kampagnetypen baserer sig på Business Managerens historiske performance. Derfor giver det mening for dig, at uploade dine retargeting -og kundelister til kontoen. Vi har kørt tests på forskellige konti og det er klart de konti, hvor indstillingen med retargeting- og kundelister er lavet, hvor det performer bedst. 

Vi kørte en 10 dages test på en e-commerce kunde i fashionsegmentet, som viste følgende resultater (målt op mod en almindelig konverteringskampagne):

  • 128% stigning i ROAS
  • 83.97% stigning i CTR
  • 51% fald i pris pr. køb
  • 42% billigere CPM

Resultaterne af denne specifikke test taler sit tydelig sprog, i Advantage+’ favør. Der er dog stadig en del overvejelser, som du skal gøre dig i forhold til, om kampagneformat er det rette for dig. Det har vi forsøgt at liste nedenfor.

Fordele og ulemper ved Advantage+ Shopping

For at gøre det nemt for dig, har vi listet 3 stærke fordele og 3 trælse ulemper ved kampagnetypen. Lige til at krydse af:

Fordele

  • Frem for at algoritmen starter fra scratch for hver ny kampagne, så trækker Advantage+ kampagner på historisk data fra hele annoncekontoens levetid.

  • Du kan som en ny feature bryde resultaterne for Advantage+ kampagner op og se fordelingen af køb fra nye vs. eksisterende kunder.

  • Kampagnerne bliver tilpasset mere til den enkelte bruger og kan resultere i langt højere ROAS end de manuelle kampagner.

 

Ulemper

  • Der er fortsat meget forskel på, hvilke konti dette kampagneformat performer på.Lige nu er vores udledning, at konti med lang historik performer bedre med Advantage+ end nyere konti.

  • Du mister noget af kontrollen med målgrupper. Du overdrager kontrollen til AI og algoritmen. Det gør, at du skal afveje, hvornår Advantage+ giver mening for strategien: Hvis du f.eks. skal nå en anden målgruppe end du plejer, så er den manuelle opsætning vejen at gå.

  • Du har ikke så meget råderum over, hvordan kreativer kommer til at se ud hos den enkelte bruger.

Skal jeg teste Advantage+ Shopping af?

Meta har allerede i mange år kunnet bryste sig af deres machine learning og Power 5, hvor kontrollen mere eller mindre bliver overgivet til algoritmen og ikke længere ligger udelukkende i hænderne på annoncøren. Og bevares: Algoritmen er stærk – men der er nogle annoncører, som kampagnetypen er bedre tilpasset end andre. 

Langt hen ad vejen vil det være oplagt at teste Advantage+ af hvis du i forvejen har en solid kampagnestruktur, der har vist performance. Kampagnetypen baserer sig på især på historisk læring fra Business Manageren, så jo mere data du har på kontoen, des større potentiale for bedst mulige resultater. 

Herudover skal du som annoncør være okay med at overgive dele af kontrollen til Meta, som sammensætter kreativer og budskaber til annoncer i din målgruppes nyhedsfeeds. Det er ikke alle virksomheder, som blankt overgiver denne kontrol til ‘black box’, så det er også en overvejelse der er værd at tage med. 

Det er også essentielt at du har styr på din API-tracking for at sikre det bedste output fra dine kampagner – men det er det, uagtet om du kører Advantage+ eller ‘almindelige’ konverteringskampagner. 

Uagtet hvor stærk algoritmen omkring Advantage+ er kan du ikke blankt overlade arbejdet til den. Du skal i højere grad se kampagnetypen som en tidsbesparelse, da du- og din samarbejdspartner i dit marketingbureau, kan bruge mere energi på at udforme kreativer, budskaber og strategi omkring hele forretningen.

Er du interesseret i at høre mere om Advantage+ Shopping, så kontakt os i dag.

Følg også med på vores LinkedIn, hvor vi løbende deler flere indsigter om bl.a. Advantage+