Google har introduceret AI Max for Search-kampagner – et nyt lag af kunstig intelligens, der kan aktiveres direkte i jeres eksisterende søgekampagner. Det er ikke en ny kampagnetype som Performance Max, men en udvidelse, der bringer automatisering, smartere annoncegenerering og bedre målretning direkte ind i den klassiske Search-opsætning.
Hvad er AI Max?
AI Max tilbyder tre centrale funktioner:
- Udvidet søgeterm-matching: AI Max bygger videre på jeres eksisterende keywords og benytter bred match samt keywordless teknologi til at finde nye, relevante søgetermer.
- Dynamisk annonceindhold: Overskrifter og beskrivelser tilpasses automatisk i realtid baseret på brugerens søgeintention og det indhold, I allerede har.
- Final URL-udvidelse: AI’en vælger den bedst matchende landingsside ud fra brugerens hensigt – med mulighed for at ekskludere specifikke sider.
Mere kontrol og bedre indsigt
Selvom AI Max bringer øget automatik, bevarer I fuld kontrol over jeres kampagner:
- Valgfri aktivering: Funktionen kan slås til og fra med et enkelt klik – og de enkelte komponenter kan justeres individuelt på kampagne- eller ad group-niveau.
- Negative keywords og eksklusioner: Negative søgeord fungerer fortsat som normalt, og I kan stadig ekskludere brands og geografiske områder.
- Forbedret rapportering: I kan se præcist, om trafik kommer fra keywords, broad match eller AI Max. Derudover får I indsigt i performance på dynamiske assets og landingssider.
Hvad kan man forvente af resultater?
De første tests viser lovende resultater:
Brugere: Generelt
Resultat: +14 % flere konverteringer eller værdi – ved samme CPA/ROAS
Brugere: Exact/phrase match-brugere
Resultat: Op til +27 % effektforøgelse
Eksempler på cases:
- L’Oréal: Forbedret konverteringsrate med 100 % og 31 % lavere CPA.
- MyConnect: 16 % flere leads og 13 % lavere CPA – bl.a. via AI-genererede søgetermer.
Hvornår og hvordan rulles det ud?
AI Max blev lanceret i maj 2025 og er allerede i gang med en global beta-udrulning. Funktionen forventes fuldt tilgængelig i starten af tredje kvartal 2025. Understøttelse i API og Google Ads Editor følger senere på året.
Sådan kommer I i gang
- Aktivér AI Max med ét klik i jeres Search-kampagneopsætning.
- Test det via “Drafts & Experiments” for at sammenligne performance med jeres eksisterende setup.
- Overvåg jeres Search Term Reports nøje – især AI-genererede termer.
- Brug negative keywords og eksklusioner til at sikre trafikens relevans.
- Evaluer løbende på CPA, ROAS og konverteringsrater.
Er AI Max noget for jer?
AI Max er en kraftfuld tilføjelse til Search for jer, der arbejder målrettet med performance, men samtidig ønsker at udnytte AI til at skalere smartere – uden at miste kontrol. Især for kampagner med primært exact og phrase match er potentialet markant.
Vil du vide mere om, hvordan AI Max kan bruges i jeres setup? Vi hjælper jer gerne med at komme godt i gang.
Om forfatteren
Aske Warming
Director of Paid Media
[email protected]
Aske Warming er Director of Paid Media hos Searchmind. Han har det strategiske ansvar for nogle af vores største kunder og arbejder dagligt med at optimere og skalere performance på tværs af vores Paid kanaler. I 2023 modtog Aske, sammen med vores kunde Rains, prisen for Best Global PPC Campaign (Large Category) ved Global Search Awards i Paris.
Relateret
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!