Social Media Retargeting

Søger du en effektiv måde, hvorpå du kan reengagere dine eksisterende kunder? Svaret, du søger, kan meget vel være retargeting. Med en veludført retargeting-strategi, målrettet de sociale medier, kan du ramme de kunder, der har besøgt dit website, klikket på en annonce eller endda haft et produkt i indkøbskurven hos dig. Det gælder med andre ord om at nå ud til din målgruppe og minde brugerne om, at de stadig kan købe produkter eller services hos dig.

Retargeting på Facebook og Instagram

Retargeting på de sociale medier er et stærkt redskab, fordi det giver dig mulighed for at ramme en gruppe af brugere, der allerede har vist interesse for dine produkter eller services. Dernæst tillader annoncer via SoMe, at du justerer dine præferencer, for hvem der kan se dine opslag baseret på blandt andet demografi, lokation, adfærd og interesser. Derfor kan du nemmere skræddersy og målrette annoncernes relevans til den brugerdefinerede målgruppes fokus.

Med retargeting kan du kommunikere direkte til de potentielle kunder, der i princippet er tættere på at konvertere end mange andre, fordi de allerede har været på besøg i webshoppen eller på websitet. Derfor gælder det om at udnytte den taletid, du får, til fulde, når du endelig får muligheden. Men det kræver, at den tekniske opsætning er korrekt udført.

Det er her, vi kommer ind i billedet. Med stor erfaring på området kan vi hjælpe med at sikre, at du udnytter det fulde potentiale for retargeting, får sat annoncerne korrekt op og defineret den målgruppe, der skal reengageres på henholdsvis Facebook og Instagram. Med den rette opsætning kan vi spore på dit website, om brugere har set et produkt, søgt på dit website, lagt et produkt i kurven, besøgt en bestemt side og meget mere.

Målret dine annoncer med retargeting

I takt med at brugerne får flere og flere muligheder for at søge informationer i søgemaskinerne og på de sociale medier, kræver det en vedholdende og ihærdig indsats for at få kunden til at købe hos dig. Det gælder med andre ord om at være top-of-mind hos kunderne – så de vælger dig, fremfor konkurrenterne næste gang vedkommende har et behov, du kan dække.

Oplever du, at du har en bred skare af besøgende men ikke den ønskede konverteringsrate? Det kan være et tegn på, at dine potentielle kunder også søger deres informationer andre steder end hos dig. Langt de fleste brugere sammenligner priser og produkter på forskellige sites, før de tager en beslutning, og derfor kan dine retargeting-annoncer være med til at sikre, at kunden i sidste ende besøger din butik og ikke konkurrentens. Ved at øge kendskabsgraden til din virksomhed og produkterne gennem målrettede annonceindsatser, vil brandloyaliteten med stor sandsynlighed også følge med.