Online Reputation Management

Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse, at dit online omdømme er yderst vigtigt for dig og din virksomhed. I dag oplever flere, at websider med negativ omtale ligger højt placeret i Googles søgeresultater, og det er noget, der kan koste virksomheden dyrt. Derfor er det afgørende, at man reagerer på al omtale – også den negative.

Det store fokus på digital tilstedeværelse gør det nemt for brugerne at søge, finde og vurdere den information, der er tilgængelig. Derfor tager det heller ikke mange minutter for den enkelte både at skrive og læse negative såvel som positive anmeldelser og udtalelser. Havner man i en shitstorm eller møder en utilfreds kunde, kan den negative omtale forfølge virksomheden i mange år efter, den er lagt online. Tendensen understreger, hvor vigtigt det er, at man sikrer sit brands positive identitet og omdømme online. Med den rette, strategiske indsats kan vi sikre, at den dårlige omtale falder i baggrunden, og at det positive omdømme bliver fremhævet.

Vigtigheden af et positivt omdømme

Hvis du og/eller din virksomhed er udsat for dårlig omtale online, så kan det i værste tilfælde koste potentielle kunder og salg – eller en jobmulighed. Dette ses ofte ved veletablerede brands, men kan lige så vel også ske for fremtrædende privatpersoner, som dermed risikerer at havne i medierne. Med dårlig omtale kan man ligeledes risikere, at den kommer fra utroværdige kilder, som skaber et ukorrekt billede af, hvem man er, og hvad man står for.

I dag er vi eksperter i at finde oplysninger på nettet og dermed også anmeldelser, udtalelser og vurderinger af både virksomheder og privatpersoner. Det gælder ligeledes for de forskellige produkter og brands, som vi også undersøger, inden vi handler på nettet eller i butikken. Derfor kan scenariet om negativ omtale hurtigt koste en del tabt omsætning, da potentielle kunder ofte vil gå over til konkurrenten, som ikke er udsat for dette. Ved jobsøgning kan man ligeledes være sikker på, at arbejdsgiveren/rekrutteringsbureauet slår en op på Google for dermed at sikre, at der ikke står noget alarmerende om denne person. Der skal ikke mange negative udtalelser til, før du eller din virksomhed bliver valg fra.

Skrækeksemplet – så galt kan det gå

Lad os tage et eksempel, der viser, hvordan det ser ud, når et stort brand udsættes for negativ omtale. Et af de værste eksempler til dato, som tilmed er velkendt i branchen, er eksemplet med Vordingborg Køkken. Øverst i søgeresultaterne, som er vist herunder, finder du Vordingborg Køkkens egen hjemmeside ved en søgning på deres brand. På placering nr. 2 finder du en utilfreds kunde, som har lavet en hjemmeside omhandlende en dårlig oplevelse. Hvor meget tror du, at det har kostet Vordingborg Køkken i tabt omsætning, at denne side ligger på så høj en placering?

 

En kvalificeret sparringspartner

Når vi vurderer, at online reputation management er en god strategi, hvad sker der så, tænker du måske?  Med udgangspunkt i en udførlig gennemgang af din online tilstedeværelse samt det omdømme, der allerede er skabt, sætter vi ind med forskellige løsningsforslag. Det gør vi på baggrund af undersøgelser og analyser af hjemmesider, sociale netværk, portaler, blogs, artikler samt andre online kilder, der omtaler dig og din virksomhed. Når vi kender til problemets omfang, så kan vi finde den bedste løsning, der er skræddersyet til situationen.

Herefter implementerer vi de aftalte løsningsforslag og påbegynder overvågning af hele processen. Vi arbejder mod at skabe et præcist indtryk af dig og virksomheden og hjælper med at rydde op i eventuelle misforståelser. Dette omfatter pressemeddelelser, artikler og indlæg på forskellige fora og næsten alt andet, som kan hjælpe med at få de korrekte informationer frem i Googles resultater.

 

Vi ønsker ikke at hjælpe virksomheder/personer, hvis følgende er sket:

  • Der er afsagt dom ved en domstol.
  • Kriminalitet og andre ulovligheder.