Linkbuilding

Linkbuilding handler i bund og grund om troværdighed – og den opnår man gennem positiv og relevant omtale gennem indgående links til hjemmesiden. Arbejdet med linkbuilding går ud på at skaffe og bygge links til ens hjemmeside for på den måde at øge troværdigheden i Googles øjne og opnå bedre placeringer i søgeresultaterne. Hvor disciplinen førhen bestod i at få så mange links som muligt, eksempelvis ved at oprette profiler i fora, hvorfra man nemt kunne linke til hjemmesiden, handler det i dag i langt højere grad om at opbygge et troværdigt omdømme gennem kvalitetslinks. Linkbuilding er derfor en disciplin, der både kræver en strategisk outreachproces samt et solidt PR-arbejde.

Vælg den rette linkbuilding strategi

Din linkprofil består kort fortalt af alle de links, som linker ind til hjemmesiden, det vil sige indgående links fra andre hjemmesider (backlinks). Når andre linker til din hjemmeside, tilføres den værdi, som kan være med til at forbedre synligheden i søgemaskinerne. Derfor er det vigtigt, at din linkprofil er naturlig og troværdig, eftersom at Google ved, hvordan en linkprofil typisk ser ud i branchen – og dermed hurtigt vil kunne gennemskue, hvis du har snydt dig til bedre placeringer. Ved at lægge den rette linkbuilding- og contentstrategi, kan du opbygge den troværdighed omkring din hjemmeside, der skal til for at Google vil belønne dig med højere placeringer i resultaterne.

Når man arbejder med linkbuilding, så kommer man ikke uden om begrebet outreach. Outreach er en proces, som går ud på at ”række ud” og finde de relevante websteder, hvor din målgruppe også færdes online. Det kan være sociale medier, blogs, fora, online magasiner og meget andet. Det vigtigste er, at man ikke kun vælger én linkkilde til at bygge links fra, det gælder i stedet om at arbejde med forskellige kilder, således at linkprofilen er naturlig. Til det anvender vi flere professionelle værktøjer, såsom Ahrefs, Majestic og Searchmetrics.

Kvalitet frem for kvantitet

Et godt link fungerer i Googles øjne som en anbefaling af indholdet på siden, og derfor er det med til at skabe en troværdighed omkring hjemmesiden. Så hvor det førhen handlede om kvantitet og om at støvsuge internettet for alverdens links, skal man i dag bruge mere energi på kvaliteten af de links, man får. I værste fald kan Google vælge at straffe dig, hvis din linkprofil udelukkende består af indgående links fra dårlige og irrelevante sider.

Alt efter hvilken branche, man er i, og hvordan konkurrencen er, så er det forskelligt, hvor mange links man skal bygge til ens hjemmeside. Her kan det være en god idé at holde øje med, hvordan konkurrenterne ligger, og så sørge for at gøre det lidt bedre end dem. Vi anbefaler altid, at man stræber efter at skabe kvalitetslinks, selvom de typisk tager længere tid at skaffe. Hos Searchmind har vi opbygget et stærkt netværk af forskellige sider samt indgået samarbejder med forskellige sites herunder bloggere – et netværk, du som kunde naturligvis får adgang til.

Social Linkbuilding

Man kommer ikke uden om, at sider som Facebook, Twitter, Instagram og YouTube har vundet ind på brugerne, og derfor arbejder søgemaskinerne også med, hvordan virksomheder interagerer med deres brugere på de sociale medier. I forhold til sociale links er det både nemt og hurtigt at oprette profiler på diverse sociale medier, men er man ikke aktivt til stede og interagerer, så giver det ingen effekt. Derfor skal der en del strategisk arbejde til, når det gælder social tilstedeværelse, eftersom at man både skal dele og arbejde aktivt med content på de sociale medier.

Holistisk tilgang til linkbuilding

I arbejdet med linkbuilding er det vigtigt, at hver outreachstrategi skræddersyes til den enkelte hjemmeside. Derfor arbejder vi i Searchmind holistisk, når vi linkbuilder. Vi tager udgangspunkt i, hvordan man indtil nu har bygget links ind til ens hjemmeside, og dermed hvordan den ser ud i forhold til konkurrenternes linkprofiler – vi ser med andre ord på helheden af linkprofilen. På den måde kan vi hurtigt få et overblik over, hvilke nye linkmuligheder der er. Gennem et tæt samarbejde med kunden udarbejder vi en strategi, der eksempelvis tager højde for, hvordan virksomheden arbejder med pressemeddelelser, således at vi kan bruge dem som en del af outreachstrategien. Vi har med andre ord både fokus på virksomhedens nuværende linkprofil, mulighederne i branchen og målgruppen samt konkurrencen i forhold til de søgeord, man ønsker en højere placering på.